Der bor en Hannibal i os alle

Den menneske-ædende vegetar over dem alleer tilbage. Anthony Hopkins er ikke bare træt. Han er TRÆT. Det skyldes ikke bare et solidt jetlag efter rejsen til Europa. Lige meget hvor han kommer frem, bliver han spurgt om det samme: »Er han og Hannibal den samme person?«

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>PARIS:»Overalt sidder journalister og venter på at stille det samme spørgsmål. Spiser jeg lever eller indvolde selv? Nej, det gør jeg ikke. Jeg er faktisk vegetar privat. Jeg kan godt finde på at spise fisk, men det anser jeg ikke for at være kød,« siger Hopkins, som B.T. møder til et stort pressemøde.

Nu ligger den amerikanske - han har næsten lige udskiftet sit engelske statsborgerskab - skuespiller jo lidt, som han selv har redt.

Nu er han der igen som Hannibal i »Den røde drage«. Uden Hopkins ingen Hannibal. Efterhånden har han forfinet sin både charmerende, psykotiske og livsfarlige kannibal til det yderste. Ikke så underligt, at folk identificerer skuespilleren med rollen.

»Ja, det er rigtigt. Overalt hvor jeg kommer frem, beder folk mig om at lave Hannibal. Så spiler jeg øjnene op og laver smaskelyde, og så bliver folk glade. Jo, Hannibal er et ikon. På den anden side. Jeg har visse evner, som jeg gerne vil bruge som skuespiller. Som går videre end at skræmme folk,« siger Anthony Hopkins.

Han kunne jo bare lade være. Han indrømmer da også, at der kan være mange indbringende argumenter for at give den én gang til for arveprins Knud.

Stjernebesat Hannibal Den tredie Hannibal Lecter-film er besat med stjerneskuespillere. Hannibal Lecter: Anthony Hopkins Will Graham: Edward Norton (»Fight Club«, »Alle siger I love you«). Francis Dollarhyde: Ralph Fiennes (»Den engelske patient«). Jack Crawford: Harvey Keitel (»The Piano«, »Pulp Fiction«, »Thelma & Louise« og...). Reba: Emily Watson (»Breaking The Waves«, »Hilary and Jackie«). Freddy Lounds: Philip Seymour Hoffman (»Magnolia«, »Flawless«, »The Talented Mr. Ripley«) Jae

»Hannibal Lecter har ændret min karriere. Før ham spillede jeg mest klassiske roller. Han har givet mig flere job. Men jeg er ikke selv en galning. Jeg lever et meget, meget almindeligt liv,« siger Hopkins, og smiler diabolsk.

Måske bare for at drille de mange europæiske journalister på det parisiske luksushotel. Måske fordi der alligevel bor en djævel i Hopkins.

»Jeg er overbevist om, at Hannibal Lecter har en klangbund i alle mennesker. Jeg ved, at der findes mørke, uforklarlige sider i os alle. Det er ikke tilfældigt at de mest spændende figurer i skuespillets historie er sådan én som djævelen, Mefistofeles i Goethes »Faust«.

Iago i »Othello« er langt mere interessant end Othello. Når vi møder det mørke, bliver vi pirrede og foruroligede. Et strejf af udødelighed. Det skræmmende er spændende,« siger den klassisk dannede Hopkins.

I »Den røde drage« møder vi den unge Hannibal, selvom skuespilleren Hopkins selv efterhånden er en halvgammel dreng. I virkeligheden går historien forud for »Ondskabens øjne«. Filmen har netop været sendt i en anden version som »Manhunter« på dansk TV med William Petersen fra »C.S.I.« i hovedrollen.

Efter en ubeskriveligt morsom åbningscene bliver det ramme alvor. Hannibal fanges og fængsles i sin berømte kældercelle af FBI-manden, spillet af Edward Norton. Han trækker sig derefter tilbage, men lokkes tilbage til jobbet, da en ny seriemorder, Dollarhyde, begynder at hærge. Kun Nortons detektiv kan lokke informationer ud af lede Hannibal - Dollarhydes store idol.

»Denne gang har jeg været meget mere fokuseret på Hannibals sindssyge end i de to første film. Jeg ved godt, Hannibal er blevet et ikon for mange mennesker, men jeg vil ikke glorificere ham. Han er mærkelig. Jeg vil vise publikum, at Hannibal ikke er et venligt menneske. Han er ikke din rare nabo,« siger Anthony Hopkins, igen med et let satanisk smil.

Hopkins og hans medspiller, Ralph Fiennes (»Den engelske patient« og »Schindlers liste«) lægger stor vægt på, at de har sagt ja til rollerne på grund af instruktøren. Han ville ikke bare lave en horror/splatter- eller farveladefilm som »Hannibal« - altså to'eren. Der var større kunstneriske ambitioner.

»Vi vedtog fra starten at nedtone ondskaben.

Sir Anthony Hopkins Anthony Hopkins blev født i 1937 i London. Til sin direktørfars store skuffelse viste lille Anthony sig uden akademiske evner. Hans skolegang var et mareridt, og han sluttede med 00 i engelsk. Efter to år i militæret kastede han sig over skuespillet med Sir Laurence Olivier som lærer. Blev gift første gang i 1963, skilt i '67, hvor han mødte Jennifer, som han netop er blevet skilt fra. Sir Tony har en datter, Abigail, fra første ægteskab. Han meldte sig ind i anonyme alkoholikere i 1975, modtog en Oscar i 1992 for »Ondskabens øjne« og blev slået til ridder året efter. Nogle film: »Mission: Impossible 2«, »Zorro«, »Amistad«, »At overleve Picasso«, »Nixon«, »Legendernes tid«, »Resten af dagen«, »Shadowlands«, »Howards End«, »Bounty« og »Elefantmanden«. jae

Man kan godt sige, at vi er under indflydelse af 11. september. Jeg vil gerne fokusere på opklaringen, på serimorder-aspektet. Det er en thriller. Inden vi gik i gang med filmen, besøgte jeg FBI og kiggede på en masse af deres billeder af seriemordernes »arbejde«.

Det har været vigtigt for os at vise, at selv det onde har en form for menneskelig baggrund, uden at gøre dem til helte. Der er ikke nogen mennesker, der er født onde,« siger filmens instruktør Brett Ratner (bl.a. »Rush Hour«).

Netop den holdning var afgørende, da Ralph Fiennes sagde ja til rollen som seriemorderen. Han er ellers ikke kendt for at være til tju-bang film - selvom »min bankrådgiver har en anden mening«, som han engang sagde.

»Det er dejligt at arbejde med en instruktør med et nuanceret verdensbillede. Dollarhyde er kommet forkert ind på livet. Jeg vil ikke forsvare hans handlinger, men det er enormt spændende for mig at spille en psykotisk person i stærk indre splid,« siger Fiennes.

I filmen forelsker Emily Watsons »normale«, men blinde Reba sig i Fiennes' psykopat. Man ser ham tage nogle kraftige sværdtag med sin indre dæmon, som forlanger, at han tager livet af kvinden. Inden der går ren psykoterapi og socialdemokratisk forståelse i det hele: Et meget dybt spørgsmål fra en journalist: Hvem lider mest, Hannibal eller Dollarhyde? - afvises venligt af Fiennes.

»Jeg tror, de familier, der bliver slået ihjel, lider mest - man skal ikke glemme, at Dollarhyde er en forbryder. Det var meget svært at overføre bogen til film. Dollarhyde er på et tidspunkt så fanget i sine skizofrene fantasier, at det næsten var umuligt for mig at udtrykke det. Utroligt spændende at arbejde med,« siger Fiennes.

Filmens producer, den legendariske italienske Dino de Laurentiis, har næsten gjort det til sin livsgerning at filmatisere Hannibals livshistorie. Og han vil ikke udelukke, at der kommer én mere.

»Vi har ingen konkrete planer om at lave en Hannibal 4. Men jeg skal villigt indrømme, at jeg godt kunne tænke mig at se Hannibal som barn. Jeg tror, han var en charmerende, farlig og skræmmende unge. Hvem ved?

Sean Connery vendte også tilbage og lavede en Bond-film. Jeg er sikker på, at publikum vil høre mere, jeg kan bare ikke sige hvordan,« siger de Laurentiis på et gebrokkent engelsk, Marlon Brando ville have dræbt for i sin tid med »Godfather«.

Vi tør dog godt garantere, at hvis Hannibal vender tilbage som barn, bliver det næppe med Anthony Hopkins i hovedrollen. »Den røde drage« har premiere i morgen.