Kendisparret Denise Richards og Richie Sambora kæmper med sygdom og død. For nylig døde Bon Jovi-guitaristens far, og nu er det kommet frem, at Denise Richards mor er ramt af kræft i nyrerne.

Forholdet mellem Denise Richards og Richie Samboras er for tiden udsat for de første store prøvelser.

I sidste uge mistede Bon Jovi-guitaristen sin far Adam Sambora, som døde af lungekræft. Han blev 70 år og havde levet med sygdommen siden sidste sommer. Samtidig med, at rockstjernen sørger, skal hans kæreste forsøge at få en hverdag til at hænge sammen for sine to børn og håndtere moderens svære sygdom.

Skuespillerindens mor Joni Richards er ramt af kræft i nyrerne og er flyttet fra San Diego til Los Angeles for at komme i specialistbehandling nær datteren. Derfor har 'Scary Movie 3' -stjernen sat sit hus til salg og leder efter en villa, hvor der er plads til, at begge hendes forældre kan flytte ind.

Midt i disse belastende livsomstændigheder er Samboras skilsmisse fra Heather Locklear gået igennem og en skilsmisse giver mange point på det mentale stressbarometer, uanset hvor velkommen den måtte være.