Stradivarius-svindler skal seks år i fængsel

Dietmar Machold handlede med verdens dyreste violiner, men førte en hel musikverden bag lyset.

Det måtte ikke ske - men skete så alligevel. Banker og sparekasser rødmer. Antikvitetshandlere kigger den anden vej.

Manden bag klodens største transaktioner med kostbare instrumenter har vist sig som snyder i den helt store stil: Advokaten og musikeksperten Dietmar Machold blev tirsdag idømt seks års fængsel for omfattende bedrag.

Den nu 63-årige tysker var femte generation i manden bag verdensimperiet Machold Rare Violins. En flot grånende finsmager med ung kone, masser af penge og hele to palæer på mondæne adresser.

Familiefirmaet havde afdelinger i både Europa, USA og Asien og var indbegrebet af troværdighed. Hvis man ville købe eller sælge en ægte Stradivarius til 20 mio. kr. eller mere, gik man til ham. Også danske orkestre har købt instrumenter gennem ham.

Hvordan kunne netop han ende med en lang fængselsdom og erstatningskrav på omkring en milliard kroner?

Problemet har hele tiden været Dietmar Macholds to kasketter: Han hørte til de største kapaciteter på gamle musikinstrumenters værdi og handlede samtidig med dem.

Når han for eksempel optog lån, stillede han dyre violiner i sikkerhed. Og banken lod ham selv stå for vurderingen. For han vidste nu engang bedst.

Priserne på instrumenter af især Stradivarius og kollegaen Guarneri er vokset med rekordfart de senere år: Hvis man satte penge i de rigtige instrumenter omkring 1960, ville man i dag få pengene over 100 gange igen.

Machold Rare Violins voksede med de stigende priser. Indehaveren købte sidst i 1990erne slottet Eichbühl uden for Østrigs hovedstad. Da han i 2005 fik den østrigske stats guldmedalje for sine fantastiske initiativer, var festen henlagt til de 600 år gamle luksusgemakker .

Machold giftede sig samtidig med Barbara, en lærerinde i begyndelsen af 20erne. Parret satte sig samme dag ind i den gule Rolls-Royce, vinkede farvel til de sultne sladderblades fotografer og kørte på bryllupsrejse i det sydfranske. De var det stof, drømme er gjort af.

- Han virkede simpelthen overbevisende. Fuld af selvtillid og charme, sagde en advokat under retssagen.

Men sladderbladene skulle snart få mere stof. Rygter om mystiske og uigennemskuelige transaktioner i Macholds firma bredte sig. Indehaveren opnåede vældige kreditter på violiner, ingen rigtig havde set. Én bestemt handel gik helt galt og fik for alvor verdens øjne op for hans metoder:

En anonym hollænder ville sælge sin kostbare bratsch af mærket Landolfi – bratschen er en slags violin i overstørrelse. Han satte den i kommission hos Machold, der så skulle trække på sine forbindelser.

Men da hollænderen vendte tilbage efter nogle måneder, fandt han hverken bratsch eller købsaftale. Hans kostbare instrument var simpelthen forsvundet.

Eller rettere... Bratschen dukkede inden længe op i en sydtysk bank. Machold havde stillet hollænderens instrument som sikkerhed for et lån til sig selv.

Og ikke engang dét er hele sandheden. For det var faktisk kun et foto af bratschen plus en kopi af dens certifikat, der lå i den sydtyske bank. Selve det fysiske instrument skulle inden længe dukke op i en østrigsk sparekasse.

Dietmar Machold havde altså snydt først hollænderen og siden begge de to pengeinstitutter. Hollænderen blev rasende og lagde sag an. Politiet begyndte at tjekke Macholds aktiviteter. Korthuset væltede.

Dietmar Macholds barndomshjem røg kort efter på tvangsauktion. Slottet ved Wien blev solgt for 28 mio. inklusive inventar. Selv unge Barbara søgte skilsmisse i februar.

Og i alt 17 af verdens dyreste violiner er stadig væk - neglet af troværdigheden selv. Dietmar Macholds forsvarer har givet bankerne en del af skylden. De var for lånelystne og godtroende, sagde han.

Berlingske fulgte sagen op til dens åbning tidligere på året. Mange håbede, den ville gå i sig selv igen.

- Jeg kan næsten ikke tro det, sagde en kendt dansk violinist dengang.

- Hvis der var nogen, vi stolede på - så var det ham.

Machold har ikke bare ført en hel musikverden bag lyset, men også gjort sig upopulær under selve retssagen:

Han talte kærligt om violinerne og kaldte dem for sine børn. Men konkursboets administrator fandt mindst én violin, han tilsyneladende havde stukket til side. Dietmar Machold selv påstår, han bare glemte den.

- Jeg er en fiasko. Jeg har mistet alt, sagde han efter domsafsigelsen i går.