Pirateriet er en blomstrende industri, der styres af benhårde kriminelle, som gerne udnytter deres egne landsmænd i jagten på udenlandske gidsler.
En typisk fremgangsmåde er at sætte fem håndlangere af i en fiskerjolle fra et moderskib. De er måske 1.000 kilometer fra land og har kun deres våben, mad og vand til fem dage samt kommunikationsudstyr.- I kan ringe, når I står på dækket af et kapret skib. Ellers bliver I ikke hentet, lyder beskeden fra chefen på moderskibet, og det er grunden til, at piraterne kaster sig over det første, det bedste skib.
- De menige pirater får ikke mange penge for at gøre det grove arbejde, men det er dog en mulig levevej i et land, der er i total opløsning, og hvor over halvdelen af befolkningen decideret sulter, forklarer Rasmus Krath, der i 2009 selv besøgte den somaliske delstat Puntland, hvor regeringshæren absolut intet har at skulle have sagt. Med sig havde han to kameraer og en flok bevæbnede livvagter, og det lykkedes ham at få flere pirater i tale.
Gangstersyndikater
- Pirateri findes på alle niveauer i Somalia. Det er lige fra fiskere, der går ud i deres egne både, til højt organiserede gangstersyndikater, der har adskillige 'moderskibe', og som tjener mange millioner af dollar, fortæller han.
Det er ikke svært at rekruttere unge mænd, der er villige til at sætte livet på spil for at få brød på bordet til sig selv og deres familier. Ligegyldigt hvad risikoen og forholdene er.
Og der er mange penge i pirateri. Dagsprisen for at få udleveret et vestligt gidsel er ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP omkring én million dollar.
Sidste år afpressede piraterne i Puntland ifølge BBC rederier og privatpersoner for intet mindre en 1,3 mia. kr. i løsesummer. Det er mere end tre gange så meget som hele delstatens officielle omsætning og 18 gange mere end i 2008. Altså en forretning i rivende vækst - og for mange somaliere den eneste vej ud af den ekstreme fattigdom.
Pirateriet tog fart i begyndelsen af 90’erne. Efter 20 års borgerkrig lå Somalia i ruiner både fysisk og administrativt.
Ulovligt rovfiskeri
Fiskeri var en af de ganske få indtægtsmuligheder, og udenlandske hjælpeorganisationer hjalp med at få genopbygget fiskerflåden, der mestendels består af tunge, relativt sødygtige træjoller.
Men Somalia havde ingen kystvagt, der kunne holde udenlandske, industrialiserede fiskerifartøjer fra at drive ulovligt rovfiskeri i somaliske farvande. Og det benyttede især asiatiske trawlere sig af.
Andre landes industrier brugte de ubeskyttede farvande til at dumpe det giftaffald, man ellers ikke kunne komme af med.
De lokale somaliere bevæbnede sig derfor med automatvåben fra borgerkrigenes bugnende overskudslagre og tog kampen op - og lidt til.
Det viste sig nemlig hurtigt, at det var en rigtig god forretning at kapre de fremmede skibe og forlange løsepenge.
Krigsherrerne styrer
- I dag er det ikke fiskerne, der sidder på pirateriet. Det er i langt højere grad de gamle krigsherrer, der organiserer det. Det er klart, at der er mange mennesker, der skal have en slags del i udbyttet, for der er nogle, der skal lave mad til gidslerne. Der er nogle, der skal sørge for, at de får rent vand. Gidsler fra små både som den danske skal have indkvartering på land eller på et andet skib. Men langt de fleste penge ender på meget få hænder og bliver for en stor del ført ud af landet, siger Rasmus Krath.
