Endelig skete det.

Juleaftensdag faldt handelsaftalen mellem Storbritannien og EU på plads efter knap et års nærmest blodigt tovtrækkeri mellem de to parter. Og dermed skriver dagen i dag sig direkte ind i historiebøgerne.

»Det er historisk,« siger B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, over en telefon med Frank Sinatra og lyden af juleforberedelser i køkkenet kørende i baggrunden.

»Personligt synes jeg, at danskerne skal tage en ekstra skål med hinanden i dag. Ikke bare for briternes skyld, men også for Europas skyld. Nu er der ro på, og Europa kan bevæge sig videre i samlet flok,« siger han.

Lige nu ånder alt fred og idyl mellem parterne. Briterne siger, at de nu officielt har fået deres selvstændighed tilbage, mens europæerne kan glæde sig over, at skilsmissen nu endeligt er bag dem.

»Lettelse er kodeordet. Borgerne og dem, jeg kender i Storbritannien, ånder lettet op. I lang tid har de fået at vide, at de stod foran et no deal, som ingen vidste, hvad betød – og det midt i en pandemi. De var bange. Det, at de nu får ro, betyder meget,« siger Jakob Illeborg.

»Og europæerne er også lettede. Nu er det overstået, og det endte ikke galt. Storbritannien er forsat en ven og ikke en fjende, der f.eks. ville smide danske fiskere ud af deres farvande,« siger han.

Men den gode stemning bliver kortvarig, vurderer Illeborg.

»Man vil få kritik fra både EU-tilhængere, der vil pege på, hvor besværligt alt bliver ift. at rejse, bo osv. Og der vil komme kritik fra EU-modstandere, der føler, at Boris Johnson har solgt ud af Storbritanniens suverænitet.«

»De har kæmpet for at få lov til at bestemme i eget hus, og med denne aftale skal de nu leve efter de europæiske regler, de har haft i 48 år, på en række forskellige områder. Det er en begrænset frihed, man har vundet, og det vil afføde kritik,« vurderer Jakob Illeborg.

Det britiske underhus ventes at kunne stemme om aftalen den 28. december, bare tre dage inden at Storbritannien forlader EU-regler.

Det er ventet, at aftalen vil få midlertidig virkning fra 1. januar, da EU-Parlamentet, som også skal stemme om den, først ventes at gøre dette efter nytår.