Resultatet af den islandske folkeafstemning om den omstridte Icesave-lov endte med det forventede nej. Stemmeprocenten var kun 62,5 i hele landet.

Med omkring 90 procent af stemmerne optalt efter lørdagens folkeafstemning om Icesave-loven blev der ikke ændret ved det entydige nej på hele 93,2 procent.

Resultatet er ikke kommet bag på nogen. Men det overvældende nej er mere end et nej til Icesave-loven. Det er også en massiv manifestation fra islændingene.

- Det er et meget stærkt signal at sende til omverdenen og til politikerne, siger den islandske doktor i statskundskab, Stefania Óskarsdóttir.

Hun er overrasket over, at så mange trodsede det dårlige vejr for at begive sig til valgstederne for at give deres mening til kende. Ikke mindst i betragtning af den seneste tids udvikling, hvor en ny aftale lurer i horisonten.

Storbritannien og Holland forhandler med Island om tilbagebetaling af cirka 30 milliarder danske kroner, som de to lande betalte i indskydergaranti til 340.000 kunder i den islandskejede netbank, Icesave, da den sammen med 85 procent af den islandske banksektor kollapsede i oktober 2008.

Islands udenrigsminister Össur Skarphedinsson sagde lørdag aften, da valgstederne var lukket og nej'et var en realitet, at landets regering allerede har fået tilsagn fra briterne og hollænderne om, at de er parate til nye forhandlinger.

- Resultatet af folkeafstemningen stiller bestemt ikke Island i en svagere position, siger Össur Skarphedinsson.

Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir mener, at resultatet af afstemningen ikke har nogen politisk betydning. Hun har tidligere kaldt afstemningen meningsløs, og hun undlod ligesom finansminister Steingrímur J. Sigfússon at stemme.

Af 230.032 stemmeberettigede islændinge valgte 141.284 at deltage i folkeafstemningen.

Mens flere end ni ud af ti islændinge har stemt nej, så har bare 2513 sat kryds ved ja. Det svarer til 1,8 procent. 6648 har stemt blankt, mens 484 stemmesedler er erklæret ugyldige.

/ritzau/