Fundet af nervebaner i hjernen, som kun reagerer på musik og ikke andre lyde, bringer amerikanske forskere tættere på at forstå, hvorfor vi mennesker elsker musik.

Bryllupper, break ups, ferier eller fredag aften. Uanset humør, stemning og tidspunkt spiller musik en vigtig rolle i menneskers liv, skriver NY Times ifølge Videnskab.dk.

Derfor har videnskaben længe ledt efter en form for musikkammer i den menneskelige hjerne, som er dedikeret til at registrere og fortolke musikkens toner og signaler. Dog uden større held.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor får jeg gåsehud af god musik?

Men i et nyt studie, publiceret i tidskriftet Neuron, er det lykkedes amerikanske forskere at identificere nervebaner i hjernen, som næsten udelukkende reagerer på lyden af musik.

Uanset hvilken musik det drejer sig om – hvadenten det er Bach, hardcore hip-hop eller sprød jazz - reagerer en særlig gruppe af neuroner i lytterens hjernebark, har forskerne vist vha. matematiske analyser af hjernecellerne.

Andre lyde som hundegøen, en dyttende bil eller et toiletskyl får derimod ikke de musikalske neuroner til at reagere.

Læs mere på Videnskab.dk: Har sorte mennesker mere rytme end hvide?

»Hvorfor har vi musik? Hvorfor nyder vi det så meget og får lyst til at danse, når vi hører det? Hvor tidligt i vores udvikling kan vi registrere denne særlige følsomhed over for musik, og ændrer den sig med erfaring? Det er den slags virkelig spændende spørgsmål, vi nu kan begynde at tage fat på,« siger Nancy Kanwisher, som er professor i neurovidenskab ved Massachusetts' Institut for Technology (MIT) og en af hovedforfatterne bag det nye studie, til NY Times.

Læs mere på Videnskab.dk: Dans i høje hæle er skadeligt

I studiet lyttede 10 forsøgspersoner til 165 korte lydklip af to sekunders varighed hver. Nogle var hverdagslyde såsom latter, klirren af bestik, knitren fra en pejs eller vindsus. Andre var små musikstykker.

Beregninger på forsøgspersonernes hjerners respons på lydene viste, at de kunne inddeles i seks mønstre. Det ene blev registreret som et neuronalt 'hot spot' i den høremæssige del af hjernebarken og kunne tydeligt knyttes til alle musikstykkerne.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Kan hypnose få os til hvad som helst?
Er min hund racist?
Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?