Han er kendt for sine hjertevarme og godmodige helteroller i adskillige Hollywoodfilm, og har som en af de eneste vundet den prestigefyldte Oscar-statuette to år i træk. Men det er tilsyneladende ikke kun på det store lærred, at Tom Hanks optræder i helterollen.

Forleden fandt skuespilleren nemlig et tabt studiekort i en park i New York, tilhørende en ung kvindelig studerende. Den dobbelte Oscarvinder samlede kortet op, og efterlyste efterfølgende den kvindelige ejer på Twitter med denne besked:

Det vides endnu ikke, om studiekortet er returneret til dets rette ejer igen, men indtil videre er efterlysningen blevet 'retweetet' over 8.000 gange, samtidig med at det strømmer ind med positive tilkendegivelser til filmstjernens næstekærlige handling.

Biografgængere vil næste år kunne opleve Tom Hansk i selskab med ingen ringere end danske Sidse Babett Knudsen i filmen 'Inferno', hvor Hanks for tredje gang spiller hovedrollen som professor Robert Langdon i en endnu en filmatisering af forfatteren Dan Browns romaner. Det er ikke første gang at den erfarne Hollywood-stjerne skal spille overfor en dansker. Det havde han tidligere fornøjelsen af i filmen 'Engle og dæmoner', der både havde Thure Lindhardt og Nikolai Lie Kaas på rollelisten.