En familiefar fra England er blevet idømt 14 års fængsel for systematisk at have voldtaget sin egen datter gennem flere år. Overgrebene blev først opdaget, da hans kone fandt en gruopvækkende video på sin mands telefon.

Det skriver det britiske medie Metro.

Det kom frem i retten ved Warcick Crown Court, hvor familiefaren indrømmede det årelange misbrug af sin egen datter. Et misbrug, der bestod i næsten daglige voldtægter, og som han i op til flere tilfælde tilmed filmede på sin mobiltelefon. Overgrebene nåede at stå på i en tre år lang periode, indtil mandens kone opdagede en video på hans mobiltelefon, optaget under en af de mange episoder. Videoen, der havde en varighed på omkring et minut, var optaget i familiens soveværelse og viste, hvordan faderen misbrugte sin datter seksuelt.

Pigens mor kontaktede derefter politiet, der anholdt hendes mand under mistanke for voldtægt. Selvom han først nægtede sig skyldig og på påstod, at manden i videoen ikke var ham selv, men en anden, endte han alligevel med at tilstå.

I retten kom det desuden frem, at manden er i 30'erne. Men hans reelle alder blev ikke oplyst af hensynet til at sikre, at den misbrugte piges identitet forbliver anonym. Derfor blev hendes alder heller ikke præciseret i retten, men det blev dog fastslået, at overgrebene fandt sted fra hun var fire til hun fyldte syv år.

Dommeren i sagen lagde især vægt på mængden af overgreb, samt at faderen ved flere lejligheder havde filmet dem og i første omgang nægtet sig skyldig, da han blev konfronteret med anklagerne.

»Et barn i denne alder, der er blevet udsat for systematiske voldtægter fra sin egen far, vil få svære psykologiske traumer fremover. Minderne vil påvirke hende, resten af hendes liv,« fortalte dommeren i retten.

Mandens forsvarsadvokat fortalte ligeledes i retten, at hans klient angrede sine gerninger og to gange har først at begå selvmord fra sin fængselscelle. Han endte med en dom på 14 års fængsel.