Myndighederne i Japan opklassificerer atomkraftulykken, så den kommer op på niveau med Tjernobyl.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Japan har sat vurderingen af atomkraftulykken i landet op til det samme niveau som katastrofen i Tjernobyl for 25 år siden. Det oplyser myndighederne tirsdag.

Se listen: Verdens værste atom-katastrofer

Hidtil har ulykken på atomkraftværket i Fukushima været klassificeret som en atomulykke på niveau fem på en international skala, hvilket er det samme niveau som ulykken på Three Mile Island værket i USA i 1979.



Regeringen løfter klassificeringen til syv, det maksimale, hvilket kun er sket en gang tidligere i forbindelse med katastrofen i Tjernobyl i 1986.

Ifølge the International Nuclear Events-skalaen modsvarer syv en "betydelig ulykke", mens fem på skalaen defineres som en "ulykke med omfattende konsekvenser".



Beslutningen er en konsekvens af de målinger af radioaktivitet, som løbende tages i nærheden af værket i Fukushima, der blev delvist ødelagt af tsunamien den 11. marts.

Tilsynsmyndighederne for atomkraftenergi forklarer, at det radioaktive udslip fra Fukushima-værket, hvis afkølingssystemer blev sat ud af drift af jordskælvet og tsunamien, svarede til 10 procent af udslippet fra katastrofen i Tjernobyl.



De to ulykker kan i det hele taget ikke sammenlignes.

- I Tjernobyl var der en akut eksponering mod høje strålingsniveauer og 29 mennesker døde som følge af dette. Det er ikke tilfældet i Fukushima, siger en talsmand for tilsynsmyndigheden.

- I Tjernobyl eksploderede reaktorerne. I Fukushima er reaktorerne intakte, selv om vi har set et vist udslip, siger talsmand Hidehiko Nishiyama.

/ritzau/AFP