En 31-årig amerikansk mand er sigtet for at have slået sin egen søn ihjel, mens en 22-årig kvinde også er sigtet i sagen.

Det skriver den amerikanske nyhedsstaion WFLA.

James Dearmans kun seks år gamle søn blev den 24. december mast ihjel, da den 120 kilo tunge far satte sig på ham og spillede playstation. Faderen var angiveligt blevet rasende over, at den seks-årige dreng og hans syv år gamle søskende ikke vil gå i seng.

Det har James Dearmans 22-årige kærste Ashely Cole efterfølgende forklaret de lokale myndigheder i Sarasota i det sydvestlige Florida.

I første omgang blev de to børn tvunget til at stå med ryggen til familiens fjernsyn, med ordre om at stirre ind i væggen, som straf for at de ikke vil gå i seng. Men da James Dearman opdagede at den seks-årige smugkiggede, blev han angiveligt så rasende, at han tvang drengen ned i sofaen.

Herefter satte James Dearmans sig oven på sin søn, som skreg og kæmpede for at få luft, under faderens enorme vægt.

Trods dette blev James Dearman siddende i fem minutter, inden han og kæresten forlod stuen for at ryge cigaretter i parrets garage.

Ifølge politiet kom parret tilbage efter 10 minutter, hvor de fandt den seks årige livløs i sofaen.

James Dearman ringede efter en ambulance, og forsøgte selv at få liv i drengen, uden held.

I første omgang var det kun den 31-årige far, som blev sigtet i sagen. Efterfølgende er 22-årige Ashley Cole også blevet anholdt og sigtet.