De fleste journalister ville give deres højre arm for et eksklusivt interview med præsident Obama, men selv om man er ansat på New York Times, Washington Post eller andre verdenskendte medier, er det sjældent en mulighed.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men ikke når man er 11 år og journalist på skolens tv-kanal KEC på edn lille folkeskole KE Cunningham Canal Elementary School i et fattigt område i Florida.

Her scorede skolens stjernereporter sig netop et interview med præsidenten, hvor de diskuterede uddannelsespolitik og Obamas evner til at dunke på basketbanen.

Den unge reporter er ikke helt uvant blandt politikere. Han tiltrak sig første gang opmærksomhed under det amerikanske præsidentvalg, hvor han allerede der forsøgte at score sig et interview med Barack Obama.

Det lykkedes ikke, men til gengæld fik han interviewet vice-præsident Joe Biden og Colin Powell.

Se ham interviewe politikerne her:









Det er dog blevet til en langt bredere journalistisk karriere end blot politik. Også underholdnings og sportstjerner kan han skrive på sit cv, at han har interviewet. Heriblandt Oprah Winfrey, LL Cool J, Samuel Jackson, Paula Abdul, Jordin Sparks.

Se den unge reporters stjerneinterviews her:








Det imponerende cv har gjort ham landskendt og selv om den unge Damon Weaver normalt ikke ville have haft råd til at komme ind på universitetet, behøver han nu ikke længere bekymre sig over det. Flere universiteter har nemlig allerede tilbudt ham en gratis universitetsplads, og flere privatpersoner har selvstændigt begyndt indsamlinger til hans fortsatte skolegang.