Så blev det officielt: De nye iPhone 7-modeller har ikke noget hovedtelefonstik.

Under aftenens lancering af iPhone 7 blev det klart at rygterne talte sandt: De to nye iPhone-modeller har ikke noget 3,5 millimeter hovedtelefonstik. I stedet "tvinges" brugerne til at bruge hovedtelefoner med Lightning-stik eller Bluetooth - løsninger, der er dyrere end modeller der ender i det traditionelle 3,5 mm-stik - også kaldet Jack-stikket.

Ifølge Apples Phil Schiller er der to væsentlige årsager til, at Jack-stikket er droppet. For det første frigiver det plads i iPhone, så enheden kan få større batteri uden at enheden vokser fysisk. For det andet er Jack-stikket analogt, mens Lightning-stikket er digitalt - det giver simpelthen bedre lydkvalitet.

Noget tyder på, at Apple var klar over, at fravalget ville kunne skabe ramaskrig. For Apple har vedlagt en adapter, så gamle 3,5 millimeter hovedtelefoner kan bruges med Lightning-stikket. Traditionelt har Apple bestemt ikke holdt sig ikke tilbage for at sælge den slags adaptere som ekstraudstyr.

Samtidig har Apple lanceret et sæt nye trådløse hovedtelefoner, AirPods (billedet, red.). De følger dog ikke med iPhone 7'erne, men må tilkøbes formedelst 1.379 kroner. AirPods er helt uden kabler og kan bruges på tværs af Apple-produkter. De rammer butikshylderne til oktober.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Apple dropper udbredt teknologi fra sine produkter. Da iMac-computeren blev lanceret i 1998 var det uden diskettedrev, hvilket var helt uhørt dengang. Og for bare et par år siden droppede Apple dvd-drevet i sine bærbare computere ud fra samme pladsmæssige hensyn.

Vil du have flere tech-nyheder, så giv iNPUT et Like på Facebook

Foto: BECK DIEFENBACH
Vis mere

Den nye iPhone 7 skipper nu stikket til høretelefonerne og forsøger at kompensere med deres nye produkt, AirPods.
Den nye iPhone 7 skipper nu stikket til høretelefonerne og forsøger at kompensere med deres nye produkt, AirPods. Foto: MONICA M. DAVEY
Vis mere

Det helt nye produkt fra Apple, AirPods, vil kompensere for, at der ikke længere er stik til høretelefoner i telefonen. Apple vil dog levere en adapter til lightning-stikket med i kassen, når man køber den nye iPhone 7.
Det helt nye produkt fra Apple, AirPods, vil kompensere for, at der ikke længere er stik til høretelefoner i telefonen. Apple vil dog levere en adapter til lightning-stikket med i kassen, når man køber den nye iPhone 7. Foto: BECK DIEFENBACH
Vis mere

Foto: MONICA M. DAVEY
Vis mere

Phil Schiller, Senior Vice President of Worldwide Marketing at Apple Inc, discusses the iPhone 7 during an Apple media event in San Francisco, California, U.S. September 7, 2016. REUTERS/Beck Diefenbach
Phil Schiller, Senior Vice President of Worldwide Marketing at Apple Inc, discusses the iPhone 7 during an Apple media event in San Francisco, California, U.S. September 7, 2016. REUTERS/Beck Diefenbach Foto: BECK DIEFENBACH
Vis mere