Det er ikke for at være flabet, men du har formentlig dummet dig – ikke sådan at du ikke kan vise dig på Facebook mere, bare rolig. Men der er stor sandsynlighed for, at du betaler for meget for dit mobilabonnement, og er I en familie på 4-5 stykker, der alle betaler for meget, ja så kan det sådan set hurtigt løbe op i 2-3.000 kroner om året, anslår Nicolas Fredriksen, teleanalytiker på prissammenligningssitet telepristjek.dk.

Nicolas Fredriksen anslår, at 75 procent af os danskere har mindre end 12 timer udgående taletid om måneden. Det kan sagtens være, at du sludrer løs i 20 timer om måneden på mobilen, men det vigtige i den sammenhæng er, hvor mange af de timer der starter med, at du ringer op. For det er jo kun de timer, du betaler for – undersøger du din udgående taletid om måneden, kan du derfor formentlig ret let få billig taletid.

Har du en fastnettelefon, så er der rigtig mange penge at spare om året, men det kan der altså sagtens også være for dig med en mobil:

- Fastnettelefoni overskrider de fleste familiers feriebudgetter og Fri Taletid på mobilen er ofte unødvendigt og ekstremt dyrt. Langt de fleste danskere kan dække deres samlede udgående samtaletid for mindre end 100 kroner måneden, forklarer Nicolas Fredriksen.

Han forklarer, at en familie ved at droppe fastnettelefonen og i stedet vælge en fælles mobiltelefon og mobilabonnement, som frit kan benyttes af husstandens medlemmer, kan spare over 10.000 kroner om året.

Årsagen til den store besparelse skyldes, at fastnettelefoner ofte har rigtig høje abonnementspriser og opkaldsafgifter, og så er det også rigtig dyrt at ringe til mobiltelefoner fra en fastnettelefon.Går du ind i et supermarked eller en kiosk, så kan du købe taletidskort. Det er smart for det selskab, man køber hos, men knap så smart for dig – det er nemlig alt for dyrt, advarer Nicolas Fredriksen mod.

De fleste mobilabonnementer kommer også med data inkluderet, og her er det også ganske lige til at reducere ens dataforbrug, så man kan nøjes med en mobilpakke med kun få GB data. De fleste hjem, arbejdspladser, cafeer, hoteller og lignende steder er nemlig udstyret med gratis Wi-Fi, og så kan man lige så godt koble sin mobil til det i stedet for at bruge og betale for at være online over det mobile internet.

Du kan læse flere gode råd hos telepristjek.dk til, hvordan du får billig taletid.