Der er lidt Sean Connery over ham, som han sidder der i sofaen på Hotel Randers. Ikke over udseendet, nej. Men over karismaen. Og især over stemmen.
Ikke hele tiden – men indimellem – udtaler han vokalerne på samme måde som den skotske skuespiller-legende. Han siger ’well’ med mere end ét ’e’ og ’uuhm’ med samme langvarige varme som Connery.
Colin Todd er en varm mand. Og en rolig herre. Har han en anden side? Ja. Det vidner kælenavnet ’The Hulk’ om. Men han viser det ikke denne februar-onsdag på det britisk inspirerede hotel i centrum af Randers.
Det går også godt for den sympatiske brite. Hans Randers-mandskab begyndte Superliga-foråret med en overbevisende sejr i Farum, og i dag lurer endnu en af slagsen, når agterlanternen Silkeborg gæster det kronjyske. Kun FC Midtjylland og FC København overgår i denne sæson Todds Randers-maskine, der ser så velsmurt ud som en Rolls Royce-motor.
»Vi har et fantastisk sammenhold, og vi trækker alle sammen i den rigtige retning,« forklarer Colin Todd om sit succesmandskab.
Det er dog ikke for at tale hverken sammenhold, stabilitet eller flotte resultater, BT har plantet Colin Todd i de hjemlige omgivelser på hotellet nær torvet i Randers.
Det er for at blive klogere på manden, der står bag alt dette. Manden, hvis bånd til Danmark begyndte, da han hentede Per Frandsen, Michael Johansen, Claus Jensen og Bo Hansen til Bolton og tilværelsen mellem The Championship og Premier League i 1990erne.
Og manden, hvis bånd til det lille kongerige øst for Nordsøen siden er blevet konsolideret af to ophold i Randers FC.
»Første gang jeg kom, var det en helt ny oplevelse. Men den danske og den engelske kultur er så ens,« fortæller Colin Todd.
At Todd landede i Randers, var en del af tilfældighedernes drillende spil. Det kom bag på de fleste, at en lille klub i Kronjylland tilbage i 2007 kunne tillokke en træner med massiv managererfaring fra både den bedste og næstbedste engelske række. Alligevel var det omend endnu mere sensationelt, da klubben i sommeren 2012 kunne byde Todd velkommen tilbage – tre et halvt år efter de to parters veje skiltes første gang.
»Min første periode var god, men den sluttede skidt. På en lidt bizar måde. Efter jeg rejste, skulle der bygges broer igen. Dem byggede vi. Alligevel var det en stor, stor overraskelse for mig, at vi ’fandt sammen’ igen. Men jeg er meget glad for, at det skete,« fortæller Todd om tiden, da Randers FC uden englænderens vidende i 2008 hyrede John Faxe Jensen som sin afløser.
Det første farvel til Randers er en parentes i Colin Todds 25-årige trænerkarriere. Men det er hans nuværende ophold i klubben ved Gudenåen så langtfra. Som 66-årig rejser man ikke fra kone, børn og børnebørn i England for parenteser. Man gør det, fordi man ikke kan lade være. Og præcis derfor kom Colin Todd tilbage til Randers, selv om han har alderen til at slænge sig i Chesterfield-sofaen hjemme i byen Chester-le-Street i det nordøstlige England.
»Jeg har været arbejdsløs tidligere efter fyringer. Det var fantastisk i de første to eller tre uger. Derefter er det hårdt at være i konens domæne, hvor hun ikke er vant til, at jeg er. Det er en grund til, at jeg stadig arbejder. Den anden grund er, at jeg ikke kan acceptere at være pensionist. Min hjerne er stadig aktiv, jeg er stadig entusiastisk, og jeg vil være en vinder. Men når det er på tide at sige stop, gør jeg det,« understreger Todd, der i Randers er i gang med sit sidste trænerjob.
Men hvem er han så, denne pensionsudskydende succestræner? Svaret er ’quite a big deal’. Som træner er Randers og Bolton to adresser på et cv indeholdende klassiske engelske klubber som Derby, Bradford og Middlesbrough. Men som spiller var Colin Todd et endnu større navn. Spørg blot en hvilken som helst Tipslørdag-aficionado født før 1960.
Colin Todd var en stjerne. Solgt i 1971 fra Sunderland til Derby som den dyreste forsvarsspiller i engelsk historie, dobbelt vinder af det engelske mesterskab, 27 gange på det engelske landshold i en tid, da landskampene ikke lå hverken hver eller hveranden måned, og årets spiller i England i 1975. Todd var datidens Rio Ferdinand. Derfor spillede han naturligvis også under datidens Alex Ferguson.
»Som ungdomsspiller var Brian Clough min ungdomstræner, og han har været min største indflydelse. Han var en hård mand,« fortæller Todd om manden, der senere hentede ham til Derby, hvor de sammen vandt det ene af Todds to mesterskaber.
»Jeg har lært så meget af Clough. Ikke på træningsbanen, for tiderne skifter. Men som motivator,« fortæller Colin Todd, inden en anekdote ruller over tungen.
»Jeg var meget stille som 21-årig, og det lagde Clough mærke til. Han prikkede til mig og prikkede til mig. Hånede mig. Igen og igen. Det blev ved noget tid, indtil jeg en dag tænkte ’ikke mere’. Da han så hånede mig igen næste dag, vendte jeg mig om og råbte alverdens skældsord efter ham. Og han stod bare og grinede. Han havde opnået det, han ville. At få vildskaben frem i mig.«
Colin Todd bliver aldrig selv en managerlegende som Brian Clough. Hans spillerkarriere fylder mere i historiebøgerne, end trænerkarrieren har gjort. Mesterskaberne er udeblevet, og det samme er de helt store klubber. Men det har Todd accepteret.
»Jeg førte Bolton i Premier League, men der sker ting på øverste hylde, man ikke forstår. Jeg har arbejdet på højeste niveau, men jeg savner det ikke, og jeg savner ikke England. Randers er blevet en del af mig,« fastslår han.
Dét er Randers, fordi Colin Todd har haft både op- og nedture i klubben og byen. En tredjeplads og en pokalfinale troner på plus-siden, mens minus-siden indeholder et ærgerligt farvel i første omgang og ikke mindst en forskrækkelse af de helt store uden for banen sidste vinter. I disse dage er det således et år siden, Todd gennemgik en omfattende tredobbelt bypass-operation, der af naturlige årsager satte sine spor på mere end én måde.
»Det gjorde mentalt ondt, for jeg troede ikke noget sådant kunne ske for mig. Min kone troede, jeg var usårlig, og det gjorde mange andre også. Men det skete,« siger Todd.
»Jeg tror, man taber en lille smule af tilliden til sin krop, når sådan noget sker. Men alt ser godt ud nu, og jeg har det godt.«
