Ny amerikansk forskning viser, at gentagne hovedstød i fodbold giver synlige skader på hjernen.
Måske vidste Diego Maradona noget, der først nu er ved at gå op for videnskaben, da han brugte ’Guds hånd’ i stedet for hovedet til at score et af fodboldhistoriens mest berømte mål.
I hvert fald tyder ny forskning på, at det kan være en dårlig ide at bruge hovedet til at dirigere bolden ind i netmaskerne.
Amerikanske forskere har scannet hjernen på 12 fodboldspillere og fundet tegn på mild traumatisk hjerneskade. Studiet viser, at gentagne hovedstød kan skade hjernen – også selvom hovedstødene ikke er kraftige nok til at udløse en øjeblikkelig hjernerystelse.
Læs også på Videnskab.dk: Derfor hader kvinder fodbold
Konklusionen kommer ikke bag på Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og står i spidsen for Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School og Hvidovre Hospital.
Tidligere studier har ligeledes vist mikrolæsioner i hjernen på fodboldspillere, fortæller den danske hjerneforsker.
- Helt konkret viser det amerikanske studie, at ledningsevnen i hjernens nervebaner bliver nedsat ved mange hovedstød. Det kan blandt andet forårsage hovedpine samt søvn- og koncentrationsproblemer, forklarer Thomas Zoëga Ramsøy til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Idrætsforsker: Mindre fodbold i gymnastiktimerne
I undersøgelsen sammenlignes professionelle fodboldspillere med professionelle svømmere. Hos fodboldspillerne kunne forskerne se småskader i hjernens hvide substans, mens disse skader ikke optrådte hos svømmerne.
- Den hvide substans er de lange nervetråde, der forbinder hjernecellerne og bærer signalerne mellem dem. Det er så at sige hjernens informationshovedvej.
- Skaderne i den hvide substans er meget diffuse. Det vil sige, at skaderne ikke fører til alvorlige komplikationer som problemer med at tale eller genkende venner og familie, forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
Læs også på Videnskab.dk: Computer banker to millioner mennesker i fodbold-manager-spil
Forskerne bag studiet påpeger, at de ikke kan udelukke, at andre forhold end hovedstød har medvirket til skaderne. Hovedstød kan være en del af forklaringen, men pludselige accelerationer og livsstil kan også bidrage.
- Jeg ser studiet som en anledning til at skabe mere opmærksomhed om det her problem. Der er brug for flere og større undersøgelser. Hvad betyder skaderne for eksempel, når fodboldspillerne bliver ældre? spørger Thomas Zoëga Ramsøy.
Den danske hjerneforsker tager hatten af for studiet, men peger også på svagheder:
- Forskerne kan påvise skader i hjernen, men det er noget, vi ofte ser.
- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om fodboldspillerne i studiet oplever nogle reelle problemer i deres hverdag. Det ville være mere banebrydende, hvis man havde forbundet disse skader til målbare problemer som koncentrations- eller andre adfærdsproblemer, siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Læs mere om forbud mod hovedstød i USA, og om den danske hjerneforsker mener, vi bør lave forbud her til lands.
Måske vidste Diego Maradona noget, der først nu er ved at gå op for videnskaben, da han brugte ’Guds hånd’ i stedet for hovedet til at score et af fodboldhistoriens mest berømte mål.
I hvert fald tyder ny forskning på, at det kan være en dårlig ide at bruge hovedet til at dirigere bolden ind i netmaskerne.
Amerikanske forskere har scannet hjernen på 12 fodboldspillere og fundet tegn på mild traumatisk hjerneskade. Studiet viser, at gentagne hovedstød kan skade hjernen – også selvom hovedstødene ikke er kraftige nok til at udløse en øjeblikkelig hjernerystelse.
Læs også på Videnskab.dk: Derfor hader kvinder fodbold
Konklusionen kommer ikke bag på Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og står i spidsen for Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School og Hvidovre Hospital.
Tidligere studier har ligeledes vist mikrolæsioner i hjernen på fodboldspillere, fortæller den danske hjerneforsker.
- Helt konkret viser det amerikanske studie, at ledningsevnen i hjernens nervebaner bliver nedsat ved mange hovedstød. Det kan blandt andet forårsage hovedpine samt søvn- og koncentrationsproblemer, forklarer Thomas Zoëga Ramsøy til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Idrætsforsker: Mindre fodbold i gymnastiktimerne
I undersøgelsen sammenlignes professionelle fodboldspillere med professionelle svømmere. Hos fodboldspillerne kunne forskerne se småskader i hjernens hvide substans, mens disse skader ikke optrådte hos svømmerne.
- Den hvide substans er de lange nervetråde, der forbinder hjernecellerne og bærer signalerne mellem dem. Det er så at sige hjernens informationshovedvej.
- Skaderne i den hvide substans er meget diffuse. Det vil sige, at skaderne ikke fører til alvorlige komplikationer som problemer med at tale eller genkende venner og familie, forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
Læs også på Videnskab.dk: Computer banker to millioner mennesker i fodbold-manager-spil
Forskerne bag studiet påpeger, at de ikke kan udelukke, at andre forhold end hovedstød har medvirket til skaderne. Hovedstød kan være en del af forklaringen, men pludselige accelerationer og livsstil kan også bidrage.
- Jeg ser studiet som en anledning til at skabe mere opmærksomhed om det her problem. Der er brug for flere og større undersøgelser. Hvad betyder skaderne for eksempel, når fodboldspillerne bliver ældre? spørger Thomas Zoëga Ramsøy.
Den danske hjerneforsker tager hatten af for studiet, men peger også på svagheder:
- Forskerne kan påvise skader i hjernen, men det er noget, vi ofte ser.
- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om fodboldspillerne i studiet oplever nogle reelle problemer i deres hverdag. Det ville være mere banebrydende, hvis man havde forbundet disse skader til målbare problemer som koncentrations- eller andre adfærdsproblemer, siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Læs mere om forbud mod hovedstød i USA, og om den danske hjerneforsker mener, vi bør lave forbud her til lands.
