Overlæger mener, at livsfarlige bivirkninger ved brug af blodfortyndende medicin underrapporteres i Danmark.
Langt flere mennesker dør i forbindelse med indtagelse af blodfortyndende medicin, end Lægemiddelstyrelsen opgiver. Der er nemlig tale om en kraftig underrapportering af bivirkninger, mener flere overlæger, som BT har talt med.
I 2015 alene modtog Lægemiddelstyrelsen i Norge 64 henvendelser om dødsfald ved brug af blodfortyndende medicin. I Danmark er det samlede antal indberettede dødsfald på de samme præparater 114 - vel at mærke i hele perioden fra det første dødsfald blev indrapporteret i 1968 til i dag.
»Der er mange flere tilfælde i Danmark, så det må være, fordi de ikke bliver indberettet,« siger professor og tidligere overlæge på Hvidovre Hospital Gorm B. Jensen, der fortæller, at som tommelfingerregel bliver kun omkring tre procent af alle indberetningspligtige bivirkninger indrapporteret.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om blodfortyndende medicin og hvilke bivirkninger du skal være opmærksom på hvis du tager de omtalte præparater.
Det får du:
- Artikel: Dødelige bivirkninger overses
- Guide: Tag blodfortyndende medicin uden risiko
- Artikel: Lægeforeningen: Vi er blevet bedre
- Fakta: Sådan virker blodfortyndende medicin
- Guide: Forebyg blodpropper
- Grafik: Medicin og dødsfald
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Overlæger mener, at livsfarlige bivirkninger ved brug af blodfortyndende medicin underrapporteres i Danmark.
Langt flere mennesker dør i forbindelse med indtagelse af blodfortyndende medicin, end Lægemiddelstyrelsen opgiver. Der er nemlig tale om en kraftig underrapportering af bivirkninger, mener flere overlæger, som BT har talt med.
I 2015 alene modtog Lægemiddelstyrelsen i Norge 64 henvendelser om dødsfald ved brug af blodfortyndende medicin. I Danmark er det samlede antal indberettede dødsfald på de samme præparater 114 - vel at mærke i hele perioden fra det første dødsfald blev indrapporteret i 1968 til i dag.
»Der er mange flere tilfælde i Danmark, så det må være, fordi de ikke bliver indberettet,« siger professor og tidligere overlæge på Hvidovre Hospital Gorm B. Jensen, der fortæller, at som tommelfingerregel bliver kun omkring tre procent af alle indberetningspligtige bivirkninger indrapporteret.
»Det er kendte og almindelige bivirkninger, og måske anser lægerne blødningerne som en helt naturlig ting – og derfor registrerer de dem ikke,« siger han.
I 2015 tog cirka 150.000 personer et af de fire præparater, som man i Norge har fået indberettet 64 dødsfald i forbindelse med. Der er tale om Xaralto (Rivaroxaban), Pradaxa (Dabigatranetexilat), Eliquis (Apixaban) samt Marevan, Waran og Warfarin Orion (Wafarin). Medicinen bliver givet til personer, der er i øget risiko for blodpropper i vener, lunger, hjerte, hjerne med videre, og gør, at blodet ikke klumper sig sammen. Men samtidig øger den risikoen for blødninger. Det kan være alt lige fra mindre, ufarlige blødninger i forbindelse med barbering til store og meget alvorlige indre mave- eller hjerneblødninger, som kan have dødelig udgang.
Farligt hvis blod bliver for tyndt
I forbindelse med de 64 dødsfald i Norge er det dog vigtigt at understrege, at de indberettede bivirkninger er tilfælde, hvor læger eller patienter selv formoder, at der er en sammenhæng mellem dødsfaldet og indtagelsen af medicinen. Det er ikke ensbetydende med, at der er en sikker sammenhæng, og man kan derfor ikke bruge tallene som en direkte risikovurdering.
Gorm B. Jensen tøver dog ikke med at kalde blodfortyndende medicin for en af de mest risikofyldte behandlinger i Danmark.
»Som overlæge så jeg ofte alvorlige bivirkninger. Det er farligt, hvis blodet bliver for tyndt. Det kan enten ske, hvis man får for meget blodfortyndende medicin, eller hvis noget i kroppen ændrer sig, så medicinen virker kraftigere,« siger Gorm B. Jensen.
Men blodfortyndende medicin er ofte også ekstremt nødvendigt.
»Hvis man f.eks. har haft en stor blodprop i lungen, er der stor risiko for, at man dør næste gang. Så vil man gerne løbe en risiko og tage medicinen,« siger han.
Forskningschef hos Hjerteforeningen, professor og overlæge Gunnar Hilmar Gislason understreger også vigtigheden af ikke at male et skræmmebillede.
»Blodfortyndende medicin er en livsvigtig behandling til at forebygge blodpropper, som er langt hyppigere end blødninger, og som også kan resultere i dødsfald,« siger han.
Når det er sagt, så mener han også, at danske læger er for dårlige til at registrere bivirkninger. Faktisk mener han også, at de norske tal er for lave set i forhold til virkeligheden.
På baggrund af tidligere undersøgelser samt det nuværende forbrug af blodfortyndende medicin estimerer han, at cirka 150 personer årligt dør på grund af blødninger efter indtagelse af blodfortyndende medicin.
»Det er tal ud fra medicin med stoffet Warfarin. Vi ved, at de nye blodfortyndende medicintyper (Xaralto, Pradaxa, Eliquis) har lavere risiko for alvorlige blødninger, så tallene kan være lavere,« siger han.
Under alle omstændigheder understreger begge læger, at det er vigtigt, at man tager den type medicin, som lægen har vurderet som den rigtige, og at man nøje følger lægens anvisninger og ikke pludselig stopper med at tage medicinen.
Lægeforeningen: Vi er blevet bedre
Lægerne er blevet bedre til at indberette bivirkninger, men vi er ikke nået i mål, lyder det fra Lægeforeningen i forbindelse med, at flere overlæger mener, at bivirkninger ved brug af blodfortyndende medicin under-raporteres i Danmark.
»Vi er gode til det, men vi kan altid blive bedre,« siger næstformand i Lægeforeningen og formand for Lægemiddeludvalget Michael Dupont.
Han forklarer, at i lægernes travle hverdag kan indberetningerne ofte lande sidst i rækken, da det er ret tidskrævende.
»Hvis man har en patient, der venter i venteværelset, så kommer patienten jo først,« siger Michael Dupont.
Blodfortyndende medicin er forbundet med alvorlige bivirkninger, og derfor følger Lægemiddelstyrelsen også forbruget af medicinen tæt. Men for at kunne overvåge sikkerheden er Lægemiddelstyrelsen afhængige af, at lægerne indberetter bivirkninger. Derfor har de så sent som sidste år ført en kampagne, hvor de har gentaget opfordringen til lægerne om at indberette. Og kampagnerne ser ud til at virke. I den seneste årsrapport for overvågning af bivirkninger er det samlede antal indberetninger steget med 16 procent fra 2014 til 2015.
Bivirkningsmanagere
Bedst står det ifølge Michael Dupont til på de sygehuse, hvor man de senere år har ansat ’bivirknings-managere’, der sørger for, at indberetningen sker. Derudover ser man også flere indberetninger i forbindelse med sager, der fylder i medierne, som f.eks. HPV-vaccinen.
Specifikt i forhold til blodfortyndende medicin mener Michael Dupont, at det er vigtigt, at man især har fokus på de nye præparater: Xaralto (rivaroxaban), Pradaxa (dabigatranetexilat) og Eliquis (apixaban), der kom på markedet i 2011.
»Marevan (wafarin) kender vi godt til bivirkningerne ved. Det er ikke noget nyt. Men vi skal have en skærpet opmærksomhed på de nye præparater, så her er det ærgerligt, hvis lægerne ikke får indberettet,« siger han.
Lægemiddelstyrelsen har også ekstra fokus på de nye medicintyper.
»Lægemiddelstyrelsen har fulgt Pradaxa særligt tæt, da vi har ansvaret for dette præparat på vegne af hele EU,« siger overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen og henviser til et notat om Pradaxa og Xarelto, hvoraf det fremgår, at man fortsat ser bivirkninger i form af alvorlig blødning – også med dødelig udgang.
Guide: Tag blodfortyndende medicin uden risiko
TAG MEDICINEN KORREKT: Det er vigtigt, at du tager medicinen korrekt og overholder anvisning om dosering. Hvis du glemmer medicinen, har du øget risiko for blodprop. Hvis du tager for meget, øger du risikoen for blødninger. Du må aldrig stoppe eller ændre din blodfortyndende behandling uden at have konsulteret en læge.
OVERHOLD KONTROLLER: Det er vigtigt, at du får målt din INR-værdi (blodstørkningshastighed) hos lægen med jævne mellemrum. En ændring af vægt, nyrefunktion mv. kan have betydning for dosering samt type af medicin.
UNDGÅ KONTAKTSPORT: Motion skader ikke, men sportsaktiviteter, som indebærer øget risiko for blødninger, f.eks. kontaktsport, bør undgås.
UNDGÅ VISSE FØDEVARER: Virkningen af blodfortyndende medicin, der indeholder stoffet warfarin, nedsættes, når du spiser K-vitaminholdig mad. Det gælder f.eks. kål, broccoli, lever og forskellige kosttilskud. At du spiser K-vitaminholdig mad indimellem, betyder ikke noget, selvom du er i behandling. Men spiser du det dagligt i f.eks. en uge, mindskes effekten. Vigtigst er, at du undgår for store ændringer.
HOLD IGEN MED ALKOHOL: Én genstand dagligt påvirker ikke din behandling, men større mængder alkohol kan gøre den ustabil. Større mængder alkohol øger INR og er derfor farligt på grund af øget blødningsrisiko.
TJEK ANDEN MEDICIN: Sørg for ikke at begynde eller stoppe med anden medicin, uden at din læge får besked om det. Det gælder også kosttilskud, naturmedicin og smertestillende i håndkøb f.eks. Kodimagnyl, som kan påvirke effekten af den blodfortyndende medicin.
TANDLÆGE OG OPERATIONER: Du kan sagtens få en et rutinemæssigt tandeftersyn, men skal du have trukket tænder ud, kan det være nødvendigt at holde få dages pause med behandlingen. Det samme gør sig gældende ved eventuelle operationer. Tal med lægen eller tandlægen om det i god tid.
DIARRÉ OG FEBER: Hvis kropstemperaturen i forbindelse med sygdom er over 39 grader, skal doseringen af medicinen ændres. Kontakt derfor lægen. Det samme gør sig gældende ved kraftig diarré.
Kilde: Professor og tidligere overlæge på Hvidovre Hospital Gorm B. Jensen, Hjerteforeningen.dk, Medicin.dk
