Et hegn på havnefronten i København kan i den grad få sindene i kog. Det er kendt ulovligt i byretten. Men det står der stadig.

Det er der mange, der har en mening om. For er kajen forbeholdt de nærmeste beboere, eller er den sceniske rute langs vandet til for alle?

Vibse Olsen er ikke i tvivl om, hvad hun mener.

»Det generer mig, at man tillader at hegne det offentlige rum ind,« siger den 68-årige folkepensionist.

Hun lufter ofte sin hund langs kanalerne på Christianshavn og ved havnefronten. Kun mellem Wilders Kanal og Inderhavnsbroen bliver hun mødt af en forhindring: Det ulovlige stålhegn, der skal forceres gennem en låge.

»Jeg synes, at hegnet er chikanerende. Jeg er gammel, og det er tungt at åbne for mig. Det er også besværligt, hvis man vil igennem med en cykel,« siger hun og fortsætter:

»Det, der generer mig mest, er, at der står på skiltet, at man ikke må gå derind med hund. Det gør, at mange undlader at gå igennem. Jeg kender mange, der ikke går bruger den vej, fordi de tror, at de ikke må.«

Maria Djurhuus bor på Holmen og går ofte og nyder udsigten mod Indre By på den anden side af vandet. Der gik dog flere år, før hun fandt ud af, at det var muligt. På grund af hegnet ved 'Det hvide snit', som de tilhørende boliger kaldes, troede hun, at det var et privat, lukket område.

»De første par år, jeg boede her, gik vi ikke herned, fordi vi ikke havde opdaget, at hegnet bare kunne åbnes. Så vi gik langs vejen, indtil vi en dag så, at andre blot åbnede lågen,« siger den 50-årige skolelærer.

»Jeg tror da, at hegnet har en præventiv effekt. Der er nok mange unge, som gerne ville kunne bade her og benytte området, men som tænker, at det kan man ikke,« fortsætter hun.

Det omdiskuterede hegn blev i november kendt ulovligt, da boligselskabet Bo-Vita tabte en sag mod Planklagenævnet. Nævnet havde stadfæstet et påbud fra Københavns Kommune om at fjerne hegnet. Det blev opført i 2014 som erstatning for en brandbom, cykelstativer og en betonblomsterkumme.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) siger nu, at hun håber på, at landsretten når frem til samme afgørelse. Hun skælder ud på afspærringen af havnefronten:

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) mener at havnen 'tilhører os alle.' Arkivfoto
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) mener at havnen 'tilhører os alle.' Arkivfoto Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Det er supervigtigt for mig, at der er offentlig adgang til vores alle sammens byrum, og havnekajen tilhører os alle og skal ikke spærres af. Derfor håber jeg selvfølgelig, at det ender med, at Bo-Vita skal fjerne hegnet,« siger hun.

Bo-Vita har i december anket byrettens dom.

For i boligselskabet, der administrerer omkring 15.000 boliger i Brøndby, Albertslund, Greve, Ishøj og København, mener man, at det er byretten og kommunen, der er helt gal på den.

»Vi er lige så private som alle andre, og vi forsvarer vores beboeres interesser,« siger forretningsfører Steffen Boel Jørgensen.

Han mener, at boligselskabet er ramt af en afgørelse med tilbagevirkende kraft.

»Hegnet har stået der siden 1980erne, men hvis man ændrer noget som helst, så gælder den nye lokalplan ifølge dommen. Det er en for stram fortolkning, synes jeg.«

»Hvis man vil have vores jord og bruge den, så siger Grundloven, at man må ekspropriere den,« siger han.

Jeres grund er speciel – den ligger ud til en kyst – og man kan normalt færdes langs kysten, så hvorfor skal I have særbehandling?

Hegnet ved Det hvide snit afholder fodgængere fra at bruge stien rundt om boligerne.
Hegnet ved Det hvide snit afholder fodgængere fra at bruge stien rundt om boligerne.
Vis mere

»Vi forhindrer ikke nogen adgang. Man kan åbne lågen, men vi beder om, at man trækker cyklen og tager hunden i snor (der står dog på skiltet, at hunde slet ikke må luftes på området, red.).« siger Steffen Boel Jørgensen og fortsætter:

»Hvis vi ikke har en skiltning og en afhegning, som den vi har nu – som rigtig nok sætter en begrænsning – så kan politiet ikke skride ind i forhold til folk, der sidder med pizzabakker og larm. Så det er nemt nok at sige, at der skal være fri adgang, men det betyder, at vores beboere plages.«

»Vi synes mildt sagt, at det er en retssag værd,« siger Steffen Boel Jørgensen.

Han fortæller, at bestyrelsen i Bo-Vita har rejst sagen og siden besluttet at anke, fordi sagen opfattes som »meget principiel«.

»Jeg er med på, at man har en politik om, at folk skal have adgang til vandet. Men hvad gør man så, når folk bliver siddende hele natten og fester og spiller musik? Vi ved, at skiltningen og hegnet giver politiet hjemmel til at kunne gribe ind.«

Forretningsordfører Steffen Boel Jørgensen afviser, at bestyrelsesformand i Bo-Vita Jan Hyttels egen bopæl i 'Det hvide snit' har indflydelse på beslutningen om at anke sagen for at kunne bevare hegnet.

»Det her er en Bo-Vita-beslutning. Og det skal siges, at både da vi besluttede at anlægge sagen, og da vi forleden besluttede at anke sagen, gik Jan Hyttel uden for rummet ved bestyrelsesmødet.«

Det er ikke det samme som, at han ikke kan have haft en påvirkning på beslutningen?

»Vores habilitetsregler tilsiger, at hvis der er noget på dagsordenen, der involverer egen afdeling, så går man ud.«

Det er endnu uvist, hvornår sagen om hegnet på Christianshavn kommer for landsretten.