Den svenske voldsspiral ser ikke ud til at få en ende. 

Søndag aften er en dreng i de tidlige teenageår fundet med knivstik ved en café i centrum af Kristianstad. 

Det skriver de svenske medier Aftonbladet og Expressen

»Flere gerningsmænd skulle være løbet fra stedet,« lyder det fra Evelina Olsson, pressetalsmand for politiet i region Syd. 

Drengen er kørt på hospitalet med ambulance, og hans tilstand er for nuværende ukendt. 

Politiet har ingen anholdte, men jagter flere formodede gerningsmænd. 

Sverige kæmper med bandekriminalitet og vold i et omfang, som landet aldrig har set før. 

De seneste dage har chokeret Sverige med endnu en bølge af mord. 

Senest er en teenager blevet dræbt af skud for øjnene af flere børn, og en kvinde i tyverne er død efter en eksplosion i et villaområde i Uppsala.