Presset på Israel og Hamas for at enes om en ny våbenhvile er nået et kritisk punkt.
De to dødsfjender ønsker ikke at møde hinanden ved forhandlingsbordet eller give efter for modpartens krav, men af forskellige årsager kan det nu alligevel blive nødvendigt for begge parter at takke ja til en ny aftale.
Mandag kom det frem, at Israel har foreslået en våbenhvile på op til to måneder mod frigivelsen af alle de tilbageværende gidsler. Efter mere end 100 dages krig er det svært for både Hamas og Israel at afvise det.
Israel har ikke opnået sit militære mål endnu, og det ikke en nem manøvre at fastholde Gaza militært og derfor viser aftalen, at Netanyahu er presset, siger Sune Haugbølle, professor i globale studier ved RUC.
»Der er et enormt pres fra USA på Netanyahu for at stoppe angrebene. Det er det her et klart udtryk for.«
Samtidig er stemningen i Israel på kogepunktet i forhold til situationen med de tilbageværende gidsler. Demonstrationerne vokser i antal og styrke, og senest har gidslernes familier stormet et parlamentsmøde.
Militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet nævner også to andre presbolde.
Den ene er, at Israel lige nu også står midt i en sag ved Den Internationale Domstol og risikerer et påbud om at stoppe kamphandlingerne i forbindelse med Sydafrikas anklager om folkedrab i forbindelse med krigen.
Den anden er, at krigen er umådelig dyr for Israel, som har mobiliseret en kvart million soldater.
»Selvom USA bidrager til regningen, så rammer det økonomien hårdt at have så mange soldater aktive.«
Det betyder dog langt fra, at krigen er slut. Netanyahu fastholder stadig, at Israel vil fortsætte krigen i Gaza indtil »absolut sejr«. Blandt israelerne er støtten til krigen - modsat støtten til Netanyahu - også stadig høj.
Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl vil det være det ultimative nederlag for Israel at droppe det mål.
»Det er helt uacceptabelt at vende tilbage til situationen før 7. oktober. Det kan tage lang tid, men Netanyahu ved også, at når krigen slutter, så kommer regnskabets time, og det overlever han ikke politisk.«
En dårlig aftale for Hamas, som de ikke kan sige nej til
Det er ikke kun Israel, som er presset. Det samme er Hamas.
Krigen har gjort voldsom skade på gruppens militære gren og skabt en humanitær katastrofe, som ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl puster til utilfredsheden i Gaza.
»Hamas får et forklaringsproblem over for deres egen befolkning, hvis Israel foreslår en våbenhvile, og de så ikke tager imod muligheden. Alle organisationer siger, at situationen i Gaza er anspændt og presset.«
Men samtidig påpeger Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet, at den foreslåede aftale umiddelbart ikke ligner en fordel for Hamas. Det skyldes især, at Hamas ønsker at fastholde magten i Gaza i fremtiden.
»Hvis de frigiver alle gidslerne, så har de spillet deres kort. Efter de to måneder vil krigen fortsætte.«
Selvom Israel ikke vil godtage et Gaza med Hamas ved magten, så er Hamas nødsaget til at gøre noget.
Sune Haugbølle mener, at Hamas lige nu også kan føle sig presset over, at det israelske militær er rykket ind i Khan Younis i Gaza, hvor de vigtigste ledere af Hamas stadig gemmer sig. Han tror dog ikke, at Israel helt får det, som de vil.
»Jeg tvivler på, at Israel får alle gidslerne frigivet,« siger han.
