»Det, der kan holde muslimerne stærke i Danmark, er parallelsamfund,« skriver Abu Maryam.
Mandens rigtige identitet er skjult bag navnet, som betyder far til Maryam, og et billede af en Hamas-kriger.
Han er ligesom flere end tusinde andre medlem af en dansk islamistisk gruppe på det sociale medie Telegram, hvor terror bifaldes og modstand mod Danmark og danske værdier er kerneindhold.
B.T. har talt med flere retsordførere fra folketingets partier om det »bekymrende« og »voldsomme« indhold.
»Vi skal knække de her parallelsamfund,« siger retsordfører Steffen Larsen (LA) og tilføjer:
»Det her vanvid skal vi have udstillet.«
Han ønsker, at der bliver kastet lys på, hvordan ekstremismen lever i parallelsamfund i Danmark.
Som B.T. har beskrevet er den danske gruppe med over 1.000 medlemmer fyldt med ufiltreret støtte til terrororganisationen Hamas. Der bliver delt videoer fra krigen i Gaza, men i stigende grad handler indholdet og debatten om Danmark.
Om statsministeren, hvor der står: »Må Allah knække ryggen på hende«. Eller den danske terrorist Omar El-Hussein, hvis foto bliver delt i gruppen. Der er også et medlem, som tydeligt støtter Islamisk Stat i gruppen.
Det indhold deler de anonyme brugere, fordi de ved, at det krypterede medie giver dem en vis beskyttelse mod myndighederne. Og det problem erkender flere retsordførere også.
»Vi har en udfordring med sociale medier, da det politisk er svært at regulere,« siger Bjørn Brandenborg (S).
Han kalder indholdet i gruppen for alvorligt og voldsomt.
»Det er noget, vi som vi skal tage meget alvorligt. Det vidner om, at der er mange mennesker i Danmark, som ikke ønsker vores samfund det godt eller ønsker at være en del af de værdier, vi lever efter.«
Karina Lorentzen Denhardt (SF) ser også med bekymring på indholdet og opfordrer til, at politiet kigger med i disse grupper.
Men hun påpeger også, at erfaringen med et medie som Telegram er, at de er sværere at indgå i en dialog med omkring indhold.
Flere retsordførere, heriblandt Tobias Grotkjær (M) og Preben Bang Henriksen (V) håber dog, at politiet eller efterretningstjenesterne alligevel holder øje og forsøger at agere på det indhold, som vurderes strafbart.
»Det er problematisk, hvis politiet ikke kan få adgang til personerne bag kontoerne,« siger Tobias Grotkjær.
»De føler sig sikre. Det bør de ikke gøre. De burde pustes i nakken af myndighederne.«
