En time fra Paris ligger et af verdens mest ekstravagante slotte: Versailles. På én gang en hyldest til menneskets skaberkraft og samtidig en hån mod den befolkning, dets kongelige beboere regerede over.
Forundring og forargelse. Det er de to følelser, man svinger imellem, når man bevæger sig rundt i det mægtige Versailles-slot vest for Paris.
Først måber man over skønheden, det kunstneriske niveau og de håndværksmæssige færdigheder, forblændes af guldet, marmoren og silkebrokaden – derefter væmmes man over den nærmest anmassende ødselhed og det vulgære praleri.
Hvis Versailles var et levende væsen, ville det lige præcis være den franske hane, der spankulerer gennem hønsegården fuld af sig selv. Elegant, men med en attitude, der giver én lyst til at give den et los bagi, så fjerene flyver til alle sider.
Det’ sgu’nte så mærkeligt, det endte med en revolution, tager man sig selv i at tænke. Hvorefter man sukker over en smuk, lille sølvstatuette...
Hvor Paris er byernes by, er Versailles slottenes slot – kvintessensen af kongelig enevælde.
Kernen er et lille jagtslot, som Louis XIII lod bygge i 1623. Udenom udvidede hans søn Louis XIV – kendt som Solkongen – slottet i klassicistisk barok-stil i perioden 1661-1689, og de to næste Louis’er fyldte på og ikke mindst i, så der nu er 110.000 kvadratmeter under tag fordelt på blandt andet 2.153 rum og 700 trappeopgange. Læg dertil flere end 15.000 skulpturer, 5.000 andre kunstværker og et utal af kostbare møbler.
Og her er både Versailles’ styrke og svaghed. Her er så ufattelig meget at se, men til sidst bliver man helt følelsesløs overfor al den skønhed. Efter to-tre timer kan man ikke rumme mere.
Så rådet herfra er, at man efter at have stået nærmest lamslåede af imponerethed over den 78 meter lange spejlsal og have ladet tankerne flyve ved dronningens gigantiske himmelseng forlader slottet og går en tur ud i det storslåede barokhaveanlæg og får lidt frisk luft.
Herefter kan man så bevæge sig hen til lystslottene Grand Trianon, der blev bygget i lyserød marmor i 1687 til Louis XIVs elskerinde, Marquise de Maintenon, og Petit Trianon, som blev opført i 1768 til efterfølgeren Louis XVs elskerinde, Madame de Pompadour, der dog døde, inden det var færdigt.
Her finder man også den lille landsby i normanisk stil, som Marie Antoinette, Louis XVIs dronning, lod opføre i 1783, og som hun trak sig tilbage til, når hun trængte til at komme lidt væk fra intrigerne og det nærmest ritualiserede liv ved hoffet.
De franske kongefamiliers ekstravagante liv på Versailles endte med revolutionen i 1789.
Tid fra Paris: Cirka 40 minutter i tog. Tag RER-linje C, der bl.a. stopper på Gare d’Austerlitz, Musee d’Orsay, St. Michel og Champ de Mars ved Eiffeltårnet, til Versailles Rive Gauche. På stationen står guider klar til at sende de besøgende den rette vej hen til billetsalget. Herfra er der kun en kort spadseretur til slottets hovedindgang.
Åbent: Slottet er åbent hver dag bortset fra mandag kl. 9.00-18.30. Trianon og Marie Antoinettes landsby samme dage kl. 12.00-18.30. Haven alle dage kl. 8.00-20.30. Parken alle dage kl. 7.00-20.30.
Entré: Slottet: 15 euro (ca. 112 kr.) Trianon og Marie Antoinettes landsby: 10 euro (ca. 75 kr.). Hele området: 18 euro (ca. 135 kr.)
Info: en.chateauversailles.fr
Bemærk: Der er oftest en timelang kø for at komme ind, så hav lidt at drikke og spise med til ventetiden, så du ikke bliver dårlig, hvis det er en varm dag Men vær opmærksom på, at man ikke må have mad eller drikke med ind på selve slottet. Det bliver konfiskeret ved sikkerhedskontrollen.
