Nytårsaften fejres ikke den samme dag alle steder i verden. Se her, hvornår der er nytårsfest i bl.a. Kina, Thailand og Mellemøsten.

31. januar

31. januar skifter det kinesiske år. Det fejres med fest i alle byer. I de større byer er der parader, hvor folk bærer lanterner, og hvor der forrest i paraden er en silkedrage. Dragen er det kinesiske symbol for styrke. Der bliver fyret masser af fyrværkeri af, for historien fortæller, at dragen altid sover, og fyrværkeriet skal holde den vågen under nytåret.

Den kinesiske månekalender har tolv år, hvor hvert år er opkaldt efter et dyr. Kinesernes legende om dyrenavnene siger, at Buddha bad alle dyrene om at komme og sige farvel til ham, inden han forlod jorden. Kun tolv dyr kom, og som tak opkaldte Buddha et år efter dem hver: hundens år, dragens år, hestens år, abens år, oksens år, grisens år, harens år, gedens år, rottens år, hanens år, slangens år og tigerens år.

31. januar 2014 går vi ind i hestens år.

21. marts

I Iran, dele af Irak, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Albanien og Indien fejres det traditionelle nytår, Nowruz, 21. marts, der er forårsjævndøgn. Hvert land og område har variationer af fejringen, mens ens for alle er datoen. Nytårsfejringen begynder finder, når solen står direkte over ækvator.

Nowruz, der stammer fra persisk og betyder "ny dag", er blevet fejret i over 3000 år. I dag fejrer man dagen ved at gøre hovedrent og købe gaver til sig selv og sine nærmeste. Det traditionelle nytårsmåltid er sabsi palo mahi, som er ris med fisk og grønne krydderurter.

13., 14. og 15. april

Songkran er Thailands vigtigste festival. På sanskrit betyder songkran "det nye solår", og festivalen markerer det nye år. Og besøger man Thailand under denne festival, skal man være klar på at blive gennemblødt.

Fejringen foregår over tre dage alle steder i landet med stor fest i gaderne, hvor man kaster og sprøjter vand på hinanden. Vandkastningen stammer fra en regnceremoni i forbindelse med dyrkning af afgrøder. Man skulle lokke regnen frem på himlen ved at sprøjte med saltvand. Jo mere saltvand man sprøjtede, desto mere regn ville der komme.

25. og 26. september

Det jødiske nytår hedder Rosh Hashanah og markerer dagen, hvor Jahve skabte verden. Nytåret fejres i den 7. af de jødiske måneder, tishri, og finder sted i september og oktober.

Rosh Hashanah er de to første dage i et ti-dages forløb, hvor man skal gøre op med de ugerninger, som man har lavet, og tage ansvar for sine handlinger. Nytåret er derfor et symbol på renselse. På den sidste af de ti fejringsdage afholdes festen Yom Kippur - også kaldet forsoningsdagen.

Rosh Hashanah er fridage for jøderne og bruges på at besøge synagoger, være sammen med familien og spise traditionelle jødiske retter. Honningkager, honningæbler og Challah, et rundt brød, er nogle af de ting, man oftest ser på et jødisk Rosh Hashanah-bord.

Faktisk har den jødiske kalender fire nytårsfejringer. To i foråret og to i efteråret. Traditionelt var der Rosh Hashanah, et nytår for kongens regeringstid, et nytår for træerne og et for betaling af skat.

24. og 25. oktober

Islamisk nytår - eller Hijri nytår, som det også kaldes - er første dag i det nye år ifølge den islamiske kalender. Kalenderen begynder i år 622 efter Kristi fødsel, hvor Profeten Muhammed udvandrede fra Mekka til Medina. På arabisk hedder udvandring Hijri, og deraf har kalenderen fået sit navn.

Det islamiske år er omkring elleve dage kortere end det gregorianske år, og derfor indhenter den islamiske kalender med tiden den gregorianske kalender.

Muslimerne fejrer ikke nytår som en officiel helligdag, men mange markerer dagen sammen med familien eller i form af et ritual.

31. december

Vores nytårsaften. Dagen markerer ifølge den gregorianske kalender afslutningen på et år og begyndelsen på et nyt. I alle vestlige kulturer fejres dagen typisk med en fest, fyrværkeri og champagne. I New York falder den store kugle på Times Square og i Danmark hopper vi ned fra stolen eller sofaen.

Den danske nytårsaften inkluderer for manges vedkommende også Dronningens nytårstale, som er en tradition for Danmarks regent. Christian X var 1. januar 1941 den første konge, der holdt tale for Danmark. Dengang skete det over radioen.

I Tyskland kaldes nytårsaften for Silvester og i Skotland hedder det Hogmanay.