Presset på integrationsminister Inger Støjberg (V) og resten af regeringen vokser dag for dag i den største flygtninge- og migrationskrise i Europa i årtier.
I sidste uge ankom der ifølge Rigspolitiet 10.900 mennesker og i oktober måned søgte 3.600 mennesker asyl i Danmark. Det sker efter Venstre i valgkampen lovede at bremse antallet af asylansøgere. Men de seneste måneder er det gået den stik modsatte vej.
Udlændingestyrelsen oplyser til BT, at der i august kom i snit 60 asylansøgere om dagen, i september knap 90 om dagen og i oktober ca. 120 om dagen i snit.
Inger Støjberg afviser, at regeringen har begået løftebrud, men siger, at hun ikke ved, om de nye tiltag, som regeringen i detaljer præsenterer fredag, virker. Og garanterer noget tør hun ikke i dette interview med BT, hvor ministeren også svarer på noget af den kritik, der de seneste uger har ramt hende og regeringen.
Der skal komme færre asylansøgere til Danmark, siger I. Det har vi hørt før. Hvorfor skal vi tro på, at I denne gang kan bremse strømmen?
»Når opstramningerne kommer nu, er det fordi regeringen ikke ønsker at komme i en situation, som f.eks. svenskerne er i. Men jeg kan godt forstå, hvis nogen spørger, om det kommer til at virke. Det bedste svar er, at det håber jeg meget,« siger Inger Støjberg, der afviser at gå dybere ned i, hvad den nye asylpakke konkret byder på.
Hun tilføjer:
»Men jeg tør godt sige, at integrationsydelsen, vi har indført, har haft en eller anden form for virkning. Men det er umuligt at sige, hvad den reelt har betydet, men tilstrømingen har været relativt mindre i Danmark end i landene omkring os.«
Målet er at nedbringe antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, og I siger, at ‘antallet betyder noget’, men hvor mange kan Danmark håndtere?
»Jeg kan ikke sætte tal på. Det handler om at passe på Danmark og det værdigrundlag, som vi har bygget vores land på. Og så handler det også om økonomi.«
Hvorfor kan du ikke sætte et tal på?
»Fordi det kommer an på, om de mennesker, der kommer hertil, kommer til at bidrage til samfundet. Men også om de værdimæssigt lader sig integrere. Hvis de gør det, kan vi rumme flere, end hvis der er mange, som ikke lærer dansk, som ikke kommer ud på arbejdsmarkedet osv.«
I virkeligheden så ved du ikke, om den nye pakke bremser tilstrømningen?
»Nej, det ved jeg ikke. Og jeg kan ikke garantere noget. Men pakken vil indeholde en bred vifte af stramninger, der ligger inden for konventionerne.«
Hvorfor ikke gå planken ud og teste de konventioner, som spænder ben for, hvor langt I kan gå - og måske gerne vil gå?
»Vi har en forpligtelse til at overholde konventionerne. Man kan så gå en anden vej og forsøge at få dem ændret. Jeg siger ikke for meget, når jeg siger, at diskussionen om konventionerne også fylder i andre lande.«
Foregår der et arbejde for at få opbakning til at ændre konventionerne?
»Jeg vil i hvert fald ikke afvise, at det kommer til at ske.«
EUs kvotefordeling ser ikke ud til nogensinde at komme til at virke, flere taler om at Schengen-samarbejdet er ved at bryde sammen, der er fortsat kaos i Grækenland og Italien, Balkan-landene er ved at kollapse osv. Alt hvad I har gjort i EU-regi er slået fejl. Hvad skal man gøre nu?
»Få styr på de ydre grænser, få styr på registreringen, få gang i hjemsendelser af migranter, der ikke har ret til at være her. Men udlændingepolitikken skal ikke styres fra Bruxelles.«
Det har du sagt i et halvt år, men der sker ikke noget?
»Nej, men beslutningerne, der blev truffet i mandags i Bruxelles vil rent faktisk få en betydning. Jeg siger ikke, at alt dermed er løst. Det vi ser er en folkevandring, og det bekymrer mig. Når man spørger eksperter, siger de, at det vil blive ved, og derfor er det også af stor betydning, at de ting jeg nævner kommer til at fungere.«
Hvorfor er det så svært at blive enige?
»Landene ser forskelligt på de udfordringer, som de enkelte landene har. Vores udfordringer er anderledes end Italiens og Grækenlands.«
Kan man forestille sig en situation, hvor vi lukker grænsen til Tyskland?
»Vi er i hvert fald ikke der endnu.«
Har regeringen overvejet det?
»Jeg og resten af regeringen følger udviklingen meget nøje, men vi er ikke der endnu, hvor grænser bliver lukket. Lige nu vil det betyde, at der vil komme flere asylansøgere til Danmark, fordi vi vil blive tvunget til at registrere folk, der rejser ind.«
Det kan godt undre, at når I ønsker at begrænse tilstrømningen, og I tror på, at din meget omtalte annonce virker, at I så takker nej til at få annoncen genoptrykt uden beregning?
»Ja, men jeg har ikke noget problem med at få genoptrykt annoncen.«
Var det din ordre, at man skulle takke nej til tilbuddet?
»Nej. Nu blev den ikke genoptrykt, men jeg vil ikke afvise nye annoncer og andre lande har fulgt i vores fodspor.«
Integrationsydelsen er så lav, at modtagerne ofte ikke har råd til en bolig - og det kan i sidste ende koste kommunerne dyrt. Var det planen?
»Det er ikke et liv i sus og dus at være på integrationsydelse. Og jeg er med på at de boliger, man kan bo i bliver derefter. Men meningen er ikke, at man skal være på integrationsydelse. Meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet. Man kan også få en sprogbonus, hvis man lærer dansk. Og integrationsydelsen er på niveau med SU’en.«
Men hvor mange lever på en SU alene uden at have SU-lån, arbejde ved siden af eller med en hjælpende hånd fra forældrene? Derudover kan man bo på kollegie. Flygtningene skal vel ikke bo på kollegier? Du må forholde dig til, at konsekvensen af ydelsen er, at mange ikke kan finde en bolig?
»Mit bedste svar er, at man skal skynde sig at få et arbejde. Og der findes masser af østeuropæere, der arbejder i Danmark uden at kunne dansk. Så det er ikke et argument, at man ikke kan få et arbejde, før man har lært dansk. Og det er da et godt skub for integrationen, at man kan få en bonus, hvis man lærer dansk. Den ydelse er helt på sin plads, og da vi havde starthjælpen var diskussionen den samme. Det er som at være i en tidsmaskine.«
Hvis regningen i sidste ende lander hos kommunerne, hvad har man så sparet?
»Det handler ikke om, at der skal ende en regning hos kommunerne. Det handler om, at man finder nogle billigere boliger og kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger Inger Støjberg.
FAKTA: Det vil regeringen
- Stramme for adgangen til Danmark, herunder forkorte opholdstilladelser for flygtninge, stramme familiesammenføringsreglerne yderligere for flygtninge med midlertidig beskyttelse og at nedsætte ydelser for asylansøgere, som ikke har opnået asyl endnu.
- Styrke indsatsen for at hjemsende personer uden lovligt ophold.
- Indkvartere asylansøgere, så det belaster kommunerne mindst muligt.
- Give myndighederne redskaber til at håndtere illegale udlændinge i landet, så ‘kaotiske tilstande’ undgås.
Inger Støjberg ville onsdag ikke uddybe regeringens initiativer.
