____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens regeringens ministre i aftes var til det traditionsrige nytårstaffel hos Dronningen, var deres ægtefæller til fødselsparty for Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock på Marienborg.

- Det er sin sag at have fødselsdag 1. januar, men Stephen er en glimrende vært, og han klarede det i god stil. Der var en opløftet stemning, siger Bent Meier Sørensen, som er gift med miljøminister Ida Auken.

Gæsterne ankom ved 19-tiden og indledte festen med at høre statsministerens nytårstale over en velkomstdrink.

nytår


Ole Hækkerup, som er gift med den ny justitsminister Karen Hækkerup, har som Bent Meier Sørensen været med før, og de to ægtefæller siger samstemmende, at festen blev holdt i en hyggelig og uformel atmosfære, hvor snakken gik lystigt over maden. Alle var pænt klædt på, selv om dresscoden ikke var helt så formel med kjole og hvidt og balkjole som med taflet hos Dronningen. 

Selskabet blev forkælet med en elegant dansk-fransk menu bestående af fisk og kammuslinger, kalvefilet og dessert og ost. Der var cognac til kaffen.

Ved 23-tiden sluttede ankom ministrene direkte fra Amalienborg, og så stod den på natmad og håndbajere.

Stephen Kinnock fyldte 44 år og fik blandt andet en fin flaske sherry i fødselsdagsgave.