Både voksne og børn får en grøn check i den nye skatteaftale. Beløbet fastsættes efter indkomst.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at kompensere familierne for de højere grønne afgifter i den nye skattereform. Det betyder, at voksne over 18 år fremover vil få 1300 kroner, og børn 300 kroner. Dog kan checken maksimalt gives for to børn.

Den grønne check til voksne bliver afhængig af indkomsten, så den trappes ned med 7,5 procent af indkomsten, der overstiger 360.000 kroner. Checken til børnene aftrappes efter samme principper.

Checken indføres fra 1. januar 2010.

/ritzau/