Poul Schlüter om den nye Thatcher-film:

'Der er for meget digteri'

  • Poul Schlüter

    Poul Schlüter, efter han onsdag aften havde set den nye Thatcher-film i Grand Teatret i Købnhavn (Foto: Martin Sylvest Andersen / HE WEINSTEIN COMPANY / HO) Se stort billede

  • Poul Schlüter

    Poul Schlüter, efter han onsdag aften havde set den nye Thatcher-film i Grand Teatret i Købnhavn (Foto: Martin Sylvest Andersen) Se stort billede

  • USA ACADEMY AWARDS NOMINATIONS 2012

    Både de danske anmeldere og Poul Schlüter er begejstrede for Meryl Streeps skuespil-præstation (Foto: THE WEINSTEIN COMPANY / HO) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Den nye Margaret Thatcher-film, ’Jernladyen’, har for alvor delt den britiske befolkning.

Ganske, som da hun selv, i 1980’erne styrede Storbritannien, som landets første kvindelige premiereminister.

Herhjemme har den også delt de danske anmeldere. Den får alt fra to til fem stjerner i landsdækkende aviser. Til gengæld er der stor enighed om, at skuespilleren Meryl Streep, der portrættere Thatcher, gør et fantastisk stykke arbejde.

LÆS OGSÅ: Strålende Streep

Også den tidligere statsminister og K-politiker Poul Schlüter, der har mødt Margaret Thatcher ved flere lejligheder, er splittet. Han var statsminister, mens Thatcher sad i toppen af den britiske regering.

- Det er en formidabel præstation af Meryl Streep, lyder det fra Poul Schlüter, der onsdag så filmen i Grand Teatret i København.

Men samtidig lægger han ikke skjul på, at han ikke er begejstret for instruktørens måde at portrættere jernladyen på.

- Jeg synes, at filmen var meget en parodi af hende, jeg husker, siger han og fortæller, at Margeret Thatcher ikke kun var målbevidst og hård. Hun var også yderst selvsikker.

- Så selvsikker, at det til sidst kostede hende posten, siger han.

Men hans største kritikpunkt handler ikke om Thatcher som regeringsoverhoved. I stedet handler det om nutidens Thatcher.

- Jeg synes, en væsentlig fejl i filmen, det er, at den tager udgangspunkt i hendes nuværende situation. Hun har de sidste 8-10 år været dement. Og det er rigtigt. Men da de ikke ved, hvordan hun føler og tænker nu, så er der for meget fiktion og ikke fakta over det. Jeg mener derfor, der er for meget digteri, og det er ikke rigtig fair, siger han.

LÆS OGSÅ: Thatcher vred over ny Meryl Streep-film

Poul Schlüter vil dog stadig anbefale danskerne at gå ind og se filmen.

- Det er en god film. Jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner, siger han med et skævt grin.

I Storbritannien har dele af det konservative parti taget dyb afstand til filmen. Men det er ikke kun tilhængere af Thatcher, der raser over ’Jernladyen’. Både politikere på højre og venstre fløjen har givet udtryk for, at filmen slet ikke skulle laves nu. I stedet skulle man vente til Thatcher er død. Ligesom Schlüter, kritiserer flere instruktøren for, at den udspiller sig nutiden, hvor den i dag 86-årige Thatcher lider af Alzheimers.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: