Pas din egen biks, og bland dig uden om kunsten.
Så kort og kontant er meldingen til justitsminister Peter Hummelgaard (S) fra Gérard Biard, der er chefredaktør for det franske satiremagasin Charlie Hebdo, som blev verdenskendt efter et islamistisk terrorangreb i 2015.
»Det er en farlig vej at gå ind på,« siger Gérard Biard om en konflikt mellem den danske justitsminister og den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan.
Firoozeh Bazrafkan lavede i august en kunstperfomance foran den iranske ambassade i København, hvor hun i protest mod kvindeundertrykkelse rev en koran på et rivejern.
Peter Hummelgaard har siden sagt til B.T., at netop den kunstperformance er et konkret eksempel på »utilbørlig behandling« af religiøse genstande, som regeringen nu vil straffe med et nyt lovforslag.
»Jeg vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting,« sagde Peter Hummelgaard.
Gérard Biard bliver alvorlig i blikket, da han hører citatet oversat, og kommer så med en rolig, men bestemt udmelding:
»Hvis en minister, uagtet hans rolle, fortæller en kunstner, hvad personen skal gøre og ikke gøre, så er du ikke længere i et demokrati. Kunst er en måde at debattere det (demokratiet, red.) på, så det ville gøre mig meget bange at høre en minister her i Frankrig udtale sig om, hvad kunstnere må og ikke må gøre. Det er farligt,« siger han.
Men hvad er værdien af, at en kunstner river en koran i stykker med et rivejern?
»Først og fremmest er det som sagt meget farligt at sige, hvad kunstnere skal eller ikke skal gøre. Totalitarisme begynder altid med kunst. Vi kan diskutere kunst, okay? Man kan sige, at det er fair, at det er unfair, og man kan tage dem i retten. Det er det, domstolene er til for. Sådan er demokratiet.«
»Det handler ikke om at brænde bøger«
Den franske chefredaktør ved om nogen, hvilken pris ytringsfrihed kan have.
B.T. møder ham i Paris, men ikke på redaktionens kontor, fordi adressen er hemmelig og politibeskyttet, efter satiremagasinet, der havde trygt karikaturtegninger af Muhammed, blev angrebet i 2015.
Otte mennesker på redaktionen mistede livet, mens tre andre også døde under angrebet.
Store dele af verden gik på gaden for at vise deres støtte til Charlie Hebdo. Statsminister Mette Frederiksen, der dengang var justitsminister, var selv med til en mindemarch i Paris, og nuværende justitsminister Peter Hummelgaard skrev dengang på det sociale medie Twitter, at »det er både rigtigt og modigt, at Charlie Hebdo genoptrykker de omstridte karikaturer af Muhammed. Al støtte herfra.«
Men i dag skal man lede længe efter sympati den anden vej fra den franske chefredaktør, der er fuldstændig uforstående over for regeringens utilbørlighedslov.
Ifølge Gérard Biard handler det nemlig ikke bare om at brænde bøger af. Det handler om, at man burde se på det åbenlyse problem, at ingen kan brænde blot én side af koranen, uden at det sætter ild til resten af verden, som han formulerer det.
Den franske chefredaktør mener, at når man begrænser kunsten, så lukker man også en væsentlig del af den debat, der handler om, hvorfor der opstår så stærke reaktioner, når man brænder en koran af.
»Det handler ikke om at brænde bøger. Det handler om at brænde dén bog. Gør du det i Stockholm – eller bare brænder én side fra den – så sætter du halvdelen af verden i brand. Når man er et demokrati, så er man nødt til at overveje den kendsgerning og diskutere det. Det skal debatteres,« siger han og fortsætter:
»Hvis man er i et demokrati, må man diskutere det. Det skal debatteres. Og kunst er en måde at debattere det på. Så jeg ville være bange, hvis jeg hørte en minister i Frankrig sige, hvad kunstnere må eller ikke må gøre. Det er farligt.«
Heftig kritik af lovforslag
Den danske regering blåstempler med det nye lovforslag de lande, der fængsler kvinder for at fjerne deres tørklæde, mener han.
»Du siger for eksempel til mullaherne i Iran, at de har ret, når de dræber eller fængsler kvinder, der tager deres tørklæde eller slør af.«
»Hvis man begynder at sige, at man ikke kan kritisere denne type magt, at man ikke kan debattere denne type magt, hvis man siger, at denne del af borgernes følelser er vigtigere end alle andre borgeres følelser, så er det ikke længere et demokrati. Det er noget andet.«
Regeringens lovforslag har allerede fået heftig kritik, og senest har 335 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører skrevet under på en fælles protest mod loven, som de kalder »et øksehug i ytringsfriheden«.
Og Institut for Menneskerettigheder har sagt til B.T., at Firoozeh Bazrafkans performance med koran og rivejern foran den iranske ambassade i København viser, at hun er »menneskerettighedsforkæmper«.
Hvis chefredaktøren kunne sige noget direkte til den danske justitsminister, så kan det gøres kort:
»Pas dit eget arbejde, og lad kunstnere være i fred,« siger han.
LÆS OGSÅ: Chefredaktør på Charlie Hebdo: Da Mette Frederiksen støttede os, var hun ikke oprigtig
Justitsminister: Kunst er underlagt samme regler som resten af samfundet
B.T. har forelagt den franske chefredaktørs kritik af justitsministerens udtalelser for Justitsministeriet.
Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard handler det i bund og grund om, at der er enkelte personer, der ved at brænde koranen kan skabe en stor sikkerhedsrisiko for danskerne.
»For mig handler det om Danmark og danskernes sikkerhed. Og det er jo den svære afvejning, vi måtte træffe mellem på den ene side at tillade, at få enkelte personer, der antagelsesvis brænder koranen af med det ene og meget snævre formål at fremprovokere negative reaktioner, der kan gøre gøre meget skade på danskerne over for den anden side de selvsamme personers ret til at blive ved med at gøre det.«
»Jeg har respekt for, at chefredaktøren når frem til en anden konklusion, men det er til syvende og sidst mig og regeringen, der har ansvaret for danskernes sikkerhed.«
Men det er jo en begrænsning, når du siger til en kunstner som Firoozeh Bazrafkan, at hun ikke må lave sin kunst?
»Men vi har i forvejen cirka 425 forskellige indskrænkninger i ytringsfriheden. Og det regeringen lægger op til, det er jo så nu nummer 426, fordi vi mener, at ud fra en samlet afvejning af vores sikkerhedshensyn, så er det ikke hensigtsmæssigt, at vi har enkelte personer, der går rundt og ødelægger genstande, som kan fremprovokere en type reaktioner.«
Men Gérard Biard kritiserer jo, at det netop ikke kun er enkelte personer, som det her forslag vil ramme, men også kunstnere. Han siger, at du ikke længere er i et demokrati, når en minister går ind og fortæller en kunstner, hvad de må, og hvad de ikke må.
»Det er vist en sandhed af modifikationer, fordi allerede i dag er der jo grænser også for kunsten på præcis samme måde, som der er grænser for os alle sammen. Kunst er jo underlagt de samme rammer og regler som resten af samfundet«
Men er det, eller er det ikke en begrænsning, når man siger til en kunstner, at det du laver med din kunst, det må du ikke længere lave?
»Det vil jo være det klare udgangspunkt, men vi skærmer jo ikke for, at man ikke på alle mulige andre måder kan give udtryk for sin kritik. Vi siger, at her er der nogle genstande, som vi beder om, at vi behandler med den fornyende almindelige respekt.«
Jamen det er vel så stadig også en begrænsning, når man siger til kunstnere, at du må ikke lave det performance kunst, som du laver?
»Det vil udgangspunktet være, ja.«
Mandag sagde chefredaktøren til B.T., at statsminister Mette Frederiksen ikke kan have været oprigtig, da hun i 2015 støttede Charlie Hebdo. Læs den del af interviewet her.
