Hvad må man, og hvad må man ikke?
Spørgsmålene er mange, efter regeringens nye forslag om at forbyde utilbørlig behandling af Koranen og andre genstande med væsentligt religiøs betydning.
Må man for eksempel brænde omslaget fra en koran, hvis omslaget bare er fyldt op med blanke sider?
Det spurgte retsordførere fra Folketingets partier justitsminister Peter Hummelgaard om på et møde i Justitsministeriet fredag.
Og svaret er nej. Man må heller ikke brænde gode imitationer af Koranen eller dele af den.
»Hvis man gør det med henblik på at bilde verden ind, at man brænder en koran, så vil det være omfattet af forbuddet,« siger justitsministeren, da B.T. taler med ham efterfølgende.
Man må til gengæld gerne lave en afskrift af Koranen og brænde den, siger Peter Hummelgaard:
»Jeg har svært ved at se, at det ville være omfattet af forbuddet.«
Det vil kunst til gengæld være. For eksempel må den danske-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan med det nye lovforslag ikke længere makulere Koranen og udstille den på et bedetæppe på et kunstgalleri, som hun tidligere har gjort.
»Jeg vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting,« siger Peter Hummelgaard.
Firoozeh Bazrafkan må dog umiddelbart gerne genudstille sin makulerede koran, fordi hun makulerede bogen, før den nye lov i så fald trådte i kraft.
Sådan fortolker justitsminister Peter Hummelgaard i hvert fald selv sit nye lovforslag:
»Ting, der er gjort, bliver ikke gjort strafbart.«
Så hun må gerne genudstille den makulerede koran?
»Lovforslaget tager ikke sigte på handlinger, der allerede er foretaget.«
I tvivl om Paludan
På andre områder vil justitsministeren til gengæld ikke fremlægge sin egen fortolkning af regeringens nye lovforslag.
For eksempel vil han ikke svare på, om Rasmus Paludan fremover må dele gamle videoer af sine koranafbrændinger.
»Altså ny udbredelse i en bredere kreds vil jo være strafbart,« svarer Hummelgaard.
Men hvorfor må Bazrafkan genudstille sin makulerede koran, hvis Paludan ikke må dele gamle videoer af koranafbrændinger?
»Jeg siger heller ikke, hvad nogen må og ikke må. Jeg siger, at det vil være op til en domstols fortolkning.«
Og så spørger jeg: Hvad er din egen fortolkning?
»Og så fortæller jeg, at den lovgivning, vi har strikket sammen, tager sigte på en handling, der foretages nu.«
Må man tegne Muhammed på en koran?
På et pressemøde fredag gjorde Hummelgaard det klart, at forbuddet ikke vil gælde tegninger.
For eksempel mener han, at Stram Kurs' leder, Rasmus Paludan, fortsat skal have lov til på offentlige steder at uddele tegninger af profeten Muhammed i samleje med en hund og en gris - også foran muslimske landes ambassader.
»Satiretegninger, udtryk i tale og skrift, er ikke omfattet af det her indgreb,« sagde Hummelgaard.
Men hvad så hvis man laver tegningen på en koran? Må man gerne tegne profeten Muhammed på en koran?
Også det vil justitsministeren lade være op til domstolene at tolke sig frem til, siger han, da B.T. taler med ham senere på dagen:
»Umiddelbart er enhver utilbørlig behandling af Koranen strafbar, og det vil være op til domstolene at foretage en nærmere afgrænsning af alle de mange flotte eksempler, der sikkert kan komme.«
Og hvad tænker du om det personligt: Er det utilbørlig at tegne profeten Muhammed på en koran?
»Jeg tænker, at jeg trygt vil lade det være op til en domstol at afgøre alle de kreative eksempler.«
Man må gerne brænde kors
Endelig er der spørgsmålet om, hvilke andre religiøse genstande end Koranen, man med regeringens forslag ikke længere må udsætte for såkaldt utilbørlig behandling.
Det spurgte Folketingets retsordfører også ind til på deres møde med justitsministeren tidligere i dag.
Og et af svarene overraskede Liberal Alliances Steffen Larsen.
Han går til black metal-koncerter, og her har han bemærket, at nogle bands engang imellem brænder det kristne kors.
Men der er godt nyt til satanister:
Man må fortsat gerne brænde kors, fortalte justitsministeren til Steffen Larsen.
Forbuddet omfatter kun utilbørlig behandling af krucifikser - altså kors med Jesus på:
»Så spørger jeg, hvad forskellen er, og får at vide, at krucifikset er meget vigtigt katolikker. Men jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor man gerne må brænde et kors, når man ikke må brænde et krucifiks eller en koran,« siger Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen.
Der bliver altså nok at tænke over hos domstolene og politiet.
Ifølge regeringens forslag kan politiet af egen kraft gribe ind, hvis nogle betjente bliver opmærksomme på, at en overtrædelse af det nye forbud er i gang med at blive begået.
Men hvornår det så rent faktisk er tilfældet, at den nye lov blive brudt, det er selv justitsministeren - manden bag forbuddet - ikke helt klar over endnu.
