Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen er videre til 1/8-finalerne ved herrernes singleturnering.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De danske badmintonspilleren stryger videre til slutspillet ved OL i London.

Det gælder også for Danmarks anden herresingle Jan Ø. Jørgensen, der over to sæt og i sikker stil vandt sin gruppefinale mod indoneseren Derek Wong i Wembley Arena tirsdag aften.

Her fik Jan Ø. Jørgensen en flot indledning på gruppefinalen, da han først brugte 18 minutter på at hive første sæt hjem med cifrene 21-17.

I andet sæt var Jan Ø. Jørgensen endnu mere suveræn, hvor han i flere omgange kostede rundt med sin indonesiske modstander og til sidst afgjorde kampen med en såkaldt fræk 'netruller' til sæt og match-sejren 21-14.

Dermed er Jan Ø. Jørgensen - ligesom Peter Gade - videre til 1/8-finalerne i herresingle. Her skal han op mod Lee Hyun-il fra Sydkorea, som er seedet syv, mens danskeren er seedet som nummer 12. Kampen er sat til at blive afviklet i løbet af onsdag. 

I sin første og indledende gruppekamp vandt 21-13, 21-12 over den 23-årige israeler Misha Zilberman helt uden problemer, og det var da også ventet, at han ville gå hen at blive den samlede vinder af gruppen og dermed den, der kvalificerede sig til 1/8-finalerne.  

Jan Ø. Jørgensen har ellers tidligere på sæsonen døjet med en alvorlig hjertefejl, der blev opdaget under en kamp i det sene efterår 2011. Hjertet slog ganske enkelt dobbeltslag og gjorde ham særdeles skidt tilpas og usikker på, om han overhovedet kunne komme til OL.

Jan Ø. Jørgensen er dog kommet sig og blev i 2012 dansk mester i herresingle.