Der var ikke meget sjov og ballade ved det coronaramte OL i Tokyo, men nu må atleterne gerne komme hinanden nær igen.

OL er lige om hjørnet, og atleterne skal ikke engang bekymre sig om corona ligesom ved OL i 2021, så nu er der frit spil, hvis der skulle opstå sød musik i kærlighedens by, Paris.

Sky Sports har fået at vide, at der vil blive uddelt hele 300.000 kondomer, hvilket svarer til to stk. per dag - per atlet.

De første billeder af den olympiske by er allerede dukket op, og de viser en række alternative løsninger, der skal til, hvis man vil huse hele 9.000 atleter i juli og august. Sengene er således lavet af pap og kan holde til 250 kg.

Herinde skal atlerne bespises.
Herinde skal atlerne bespises. Foto: Thomas Padilla/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Under sidste OL havde den Internationale Olympiske Komite udstedt strikse retningslinjer for samvær og et intimitetsforbud, men det bliver der ikke noget af i Paris.

»Det er meget vigtigt, at samværet her er stort,« siger Laurent Michaud, direktør for den olympiske landsby, til Sky News.

Til gengæld er det ikke tilladt champagnefejringer i den olympiske landsby.

På den gastronomiske side vil atleterne blive budt en 350m lang buffet, hvor mad fra alle afkroge af verden vil blive stillet til rådighed - blandt andet også en del af de elskede franske klassikere, lover arrangørerne.

Den olympiske by har kostet omtrent 15 mia. kroner.