Den verdensberømte, danske jazzviolinist Svend Asmussen har besluttet at stoppe karrieren, skriver Vejle Amts Folkeblad. Svend Asmussen skulle 12. september have spillet hos Jazz6000 på Godset i Kolding, men har meldt afbud, idet han ønsker at stoppe, mens legen endnu er god. I sommer skulle den 85-årige Svend Asmussen have medvirket på Copenhagen Jazz Festival, men svigtende helbred tvang ham til at melde afbud. Det samme skete, da Asmussen den 9. juli skulle have spillet i Remisen i Brande.

Jazz6000 beklager aflysningen, men siger, at man har stor respekt for Svend Asmussens beslutning. Istedet for Svend Asmussen optræder tenorsaxofonisten Jesper Thilo.

/ritzau/