Sterling sender lørdag eftermiddag et ekstra fly hjem fra Barcelona med de sidste af de strandede flypassagerer.

- Flyet har ikke en fast afgangstidspunkt, men jeg regner med, at den lander i København engang i eftermiddag. Vi vil lige sørge for at alle kommer med, siger Steffen Vilner, kommunikationsdirektør i Sterling.

Flyet er i første omgang reserveret til deres egne kunder, som har været fanget i Barcelona siden strejken i handlingsselskabet Iberia i fredags.

Men Steffen Vilner regner med, at der er ekstra pladser. De pladser tilbydes til andre danskere, som står i samme situation, men med en billet fra et andet flyselskab.

Ifølge pressetalsmanden fra SAS har også Spanair fået styr på situationen.

- Meldingen fra Spanair er, at de sidste er ude senere i dag, siger vagthavende pressetalsmand Lisbeth Reinwaldt.

Spanair har sat en Airbus 320 ind, så der er plads til flere passagerer.