Mange mennesker elsker at tænke. Jeg er selv én af dem. At filosofere over meningen med det hele, udtænke nye projekter og brainstorme kreative ideer.
Jeg havde fornylig en professor i terapi, som var en meget tænksom én af slagsen. Min professor brugte det meste af dagen på at spekulere over artikler, samfundet og alt øvrigt i den offentlige debat. »Hvordan løser vi flygtningesituationen?« »Bliver vores børn overstimulereret af alle de iPads?« osv. Han nød denne overtænkning og mente selv, at den var en del af hans personlighed og intelligente identitet.
Der var bare ét problem – udover glæden, spændingen og energien, de mange grublerier afstedkom, bragte de også anspændthed, stresssymptomer og angst med sig. Hvad pokker stiller man op i den situation?
Min klient sad i et dilemma: Skulle han fortsætte sin daglige kreative tænkning, der typisk varede mellem 8-12 timer afhængig af input, eller skulle han skrue ned for sin tænkning og derved opnå færre af de negative symptomer. Glæden, nydelsen, anspændtheden og angstanfaldene var to sider af samme sag.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du undgår overtænkning, og hvordan du kan optimere din mentale ydeevne.
Det får du:
- Artikel: Elsker du også at filosofere?
- Guide: Vær kreativ uden stress
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Mange mennesker elsker at tænke. Jeg er selv én af dem. At filosofere over meningen med det hele, udtænke nye projekter og brainstorme kreative ideer.
Jeg havde fornylig en professor i terapi, som var en meget tænksom én af slagsen. Min professor brugte det meste af dagen på at spekulere over artikler, samfundet og alt øvrigt i den offentlige debat. »Hvordan løser vi flygtningesituationen?« »Bliver vores børn overstimulereret af alle de iPads?« osv. Han nød denne overtænkning og mente selv, at den var en del af hans personlighed og intelligente identitet.
Der var bare ét problem – udover glæden, spændingen og energien, de mange grublerier afstedkom, bragte de også anspændthed, stresssymptomer og angst med sig. Hvad pokker stiller man op i den situation?
Min klient sad i et dilemma: Skulle han fortsætte sin daglige kreative tænkning, der typisk varede mellem 8-12 timer afhængig af input, eller skulle han skrue ned for sin tænkning og derved opnå færre af de negative symptomer. Glæden, nydelsen, anspændtheden og angstanfaldene var to sider af samme sag.
Vi fandt på en løsning, der involverede en win-win situation. I stedet for 12 timer kreative grublerier besluttede min klient sig for kun at lave kreative grublerier mellem kl. 10-14 (fire timer), på den måde kunne han bevare sin daglige skud adrenalin og glæde ved at analysere livet uden at bygge stress og angst op samtidig. Skulle en meget kreativ ide opstå kl. 16 ville han have tillid til, at hvis tanken var vigtig nok, ville den stadig ’banke på’ kl. 10 næste dag. Og ganske rigtigt, professoren opdagede, at hvis ideerne var ’geniale nok’, poppede de sørme også op næste morgen kl. 10 uden, at han behøvede at skrive dem ned eller prøve at holde fast på dem i hovedet.
Først troede han ikke, det var muligt for ham at lære at skrue ned for al sin tænkning. Det var jo blevet en integreret del af hans personlighed, som han udtrykte det. Men i den metakognitive terapi lærte professoren, at det var muligt for ham at aktivere det modsatte af tankegrubleri dvs. en passiv observation af tankestrømmen.
Professoren havde stadig mange tanker i hovedet, men ved at observere dem passivt, oplevede han, at stressen og angsten aftog i intensitet. Efter fem-otte sessioner kunne professoren nu leve et liv med kreative grublerier mellem kl. 10-14 uden at blive angst og stresset af dem.
Al tænkning er tænkning
Forskning fra England tyder på, at den primære årsag til, at vi mennesker får symptomer på stress, angst og depression, er dårlige strategier som f.eks. overtænkning. Grublerier og problemløsning holder liv i meningsløsheden og tristheden. Processen er den samme – kun indholdet varierer.
Der er noget der tyder på, at de fleste psykiske lidelser kan overvindes ved, at vi mennesker lærer at begrænse vores overtænkning generelt. Den eneste psykologiske metode, der eksklusivt har dette formål, er metakognitiv terapi. Her handler det ikke om at tænke mere eller anderledes, men om at tænke mindre for at overvinde psykiske lidelser.
GUIDE: Vær kreativ uden stress
1. Optimér din mentale ydeevne
Vores hjerner fungerer bedst med doseret tænkning. Ligesom hvis du skal blive en god fodboldspiller, dur det ikke at spille fodbold hele tiden. Pauser og restitution er vigtigt for, at vi fungerer optimalt. Sådan er det også med den kreative tænkning. Hvis du skal hive de bedste ideer ud af hjernen, skal den også have daglig hvile. Her tænker jeg ikke på søvn, men bare off-perioder med mental ’pauseskærm’, hvor du dagdrømmer uden at styre tankestrømmen.
2.Kreativ grubletid
Kreative grublerier er ligesom en plade chokolade. Et stykke er fint, men spiser du hele pladen, får du kvalme. Sådan er det også med grublerier. Hvis du ønsker at kunne lave kreative grublerier uden at få stress og angst, så beslut dig for et tidsrum, hvor du filosoferer og laver dine kreative grublerier. Skal tidsrummet ligge om eftermiddagen eller om morgenen? Husk at desto flere timer, du beslutter dig for at gruble, desto flere symptomer (dvs både de positive og negative ). Og husk din kreative hjerne fungerer bedst med doseret tænkning.
3. Drop huskesedlen
Mange tror fejlagtigt, at de hjælper deres hukommelse og sig selv ved at skrive små huskesedler og noter for at huske input og ideer. Strategien svarer lidt til at køre på cykel med støttehjul. Hvis du stresser dig selv med at skrive alt for mange sedler (som du så bliver i tvivl, om du har skrevet), finder du aldrig ud af, at din hjerne og hukommelse faktisk fungerer udmærket uden hjælpemidler. Hold dig til én kalender, som du bruger begrænset og drop så huskesedlerne og opdag at din hjerne altid husker de vigtigste ting – helt af sig selv.
