KØB PLUS!

Pligten frem for alt, sagde dronning Ingrid

Uddrag af interview med dronning Ingrids tre døtre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, udsendt i marts i år i anledning af dronning Ingrids 90 års fødselsdag.

Dronning Ingrid fyldte 90 år den 28. marts. Hun ønskede ikke selv at blive interviewet, men gav sine tre døtre lov til at fortælle om hendes liv, først som prinsesse i Sverige og siden som kronprinsesse og dronning i Danmark. I et interview med Ritzaus Bureau i det"grønne bibliotek" i Christian IX's palæ på Amalienborg sagde dronning Margrethe, eksdronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte, at dronning Ingrid gennem sit liv måske havde været for tilbageholdende og blufærdig. - Ved folk egentlig, hvor meget der er at beundre rent menneskeligt, spurgte dronning Margrethe.

Her følger uddrag af interviewet med de tre døtre.

Gennem sine 65 år i Danmark gav dronning Ingrid kun få interview. Som en overskrift på hendes liv stod "pligten frem for alt", mens hendes personlige meninger sjældent slap uden for Amalienborgs mure."Midt i en nærhed skal der også være en distance. Blot en lille smule. Som egentlig ikke ses, men muligvis føles", har dronning Ingrid selv formuleret det.

- Mor har altid sagt om det at vise følelser offentligt"vi græder ikke". Men det gjorde vi jo altså alligevel, især som voksne har vi kunnet stå og få tårer i øjnene, sagde dronning Margrethe.

Anne-Marie: - Både af glæde .....

Margrethe: - Og af et eller andet, der går os på. Men det har aldrig været min mor. Hun sagde engang."Jeg har grædt, hvad jeg skulle".

"Pligten frem for alt", havde hun som datter af kronprins Gustaf Adolf og kronprinsesse Margareta lært hjemme på slottet i Stockholm. Selv har Ingrid beskrevet sin barndom som lykkelig, indtil hendes verden brød sammen i 1920, da hendes mor døde af en blodforgiftning som følge af en banal ørebetændelse."Min mor var et og alt i det hjem. Vi havde, tror jeg, alle sammen den opfattelse, at alt havde været anderledes, hvis min mor havde levet", har Ingrid udtalt.

Benedikte: - Hun har sagt, at fra det øjeblik, hendes mor døde, blev hun pludselig voksen.

Anne-Marie: - Ja, så var hun aldrig barn mere.

Margrethe: - Jeg tror, at min mor lagde sit liv i Sverige bag sig med en vis lettelse. I Danmark kunne hun virkelig hjælpe og være noget selv. Det tror jeg, betød alt. Hun har mange gange sagt, at det var i Danmark, hun lærte at smile og le. Hun kom til et land, hvor man troede, at folk var sure, hvis de ikke havde et smil siddende. I Sverige og de fleste andre lande smiler man kun, hvis man er specielt glad. I Danmark smiler man, hvis man ikke ved, hvad man ellers skal gøre.

Ligesom dronning Ingrid satte sig for at modernisere det danske kongehus, blev det hendes ambition at gøre kong Frederik til en god konge. Hun gjorde det til sin opgave at hjælpe ham ud af usikkerheden."Jeg ved ikke, hvad der skulle være blevet af mig, hvis Ingrid ikke ville have haft mig", har kongen sagt. De var to meget forskellige mennesker, hun den stilige og kultiverede og han den mere ligefremme og påvirkelige. Alligevel blev det et lykkeligt og harmonisk ægteskab.

Margrethe: - Somme tider kan det være en mægtig fin ting, at folk ikke er for ens, når de bliver gift. Samtidig havde mine forældre det fortrin, at de var modne, da de blev gift, (Frederik var 36 år, red.). Skønt min mor kun var 25, var hun, måske på grund af ulykken i sin barndom, en meget mere moden kvinde, end jeg var som 25-årig. Når jeg ser billeder af mor ved ankomsten til Danmark, ser jeg en voksen kvinde, og når jeg ser billeder af mig selv i den alder, ser jeg altså en lille unge.

- Fars og mors ægteskab var lykkeligt. De holdt meget af hinanden, og de arbejdede på det ægteskab, fordi de ville have, at det skulle lykkes. Og den indstilling har de givet videre til os tre, sagde dronning Margrethe i fødselsdagsinterviewet.

Mellemrubrik: Den lille distance. De tre døtre funderer i fødselsdagsinterviewet over deres mors følelser.

Også over for den nærmeste familie opretholdt dronning Ingrid en lille distance."Dette med at gå alene med tingene kender jeg. Jeg lægger selv lidt afstand til omverdenen. Det er meget godt med en lille usynlig tråd omkring sig", har Ingrid sagt.

Anne-Marie: - Da vi var yngre, viste hun ikke så meget sine følelser.

Margrethe: - Der var en varm kærlighed.

Anne-Marie: - Jo, men ikke sine indre følelser. Når hun var ked af noget, var vi egentlig ikke klar over det. Jeg så først, mor være ked af det, da far døde.

Anne-Marie: - Hun beklager sig ikke, som vi andre gør.

Margrethe: - Nej, det kommer ikke ud.

Anne-Marie: - Hun siger måske, at noget er vanskeligt, men så går hun heller ikke længere.

Margrethe: - Det, vi sidder her og siger, er faktisk grænsen for, hvad jeg tror, mor ville bryde sig om, at vi nævner. På den anden side synes jeg nu også, folk skal vide noget. Det gør ikke noget, at folk ved, hvad hun har været oppe imod. Dér synes vi somme tider, mor er mere beskeden og blufærdig end måske nødvendigt. Folk omfatter min mor med både kærlighed og beundring, det har vi oplevet igennem hele vores liv. Men ved de egentlig, hvor meget der er at beundre rent menneskeligt?

Mellemrubrik: Kongens død. Dronning Ingrids liv forandres

Da kong Frederik døde den 14. januar 1972, ændredes Ingrids liv radikalt. Hun trådte et skridt tilbage og overlod ansvaret til sin ældste datter.

- Da far blev alvorligt syg i januar, spurgte jeg flere gange mor"hvad synes du?" Hun svarede, at"nu skal du selv tage din beslutning", og det, synes jeg, er meget stærkt at kunne sige. Hun opfordrede mig til at lade være med at læne sig op ad hende, sagde dronning Margrethe.

- I hvor høj grad har De brugt Deres mor som rådgiver?

Margrethe: - Jeg har snakket med mor om mange ting, men ikke om alt. Somme tider føler jeg, at netop fordi hun er en meget stærk person, skal man passe på ikke at gøre sig afhængig på en forkert måde. Når man har det privilegium at have sin mor i så stor en del af sit liv, skal man være varsom med ikke at læne sig mere, end godt er, men i stedet får en vis selvstændighed. Hun er en stærk dame.

Da kong Frederik døde i 1972, var dronning Ingrid kun 61 år og stadig fuld af kræfter. Hun fortsatte med at passe sine mange protektorater og officielle opgaver. At hun fulgte med tiden, vidnede hendes indsats i Sønderjylland om. Under Sønderjysk Hjælpefondsorganisation var dronningen med til at skabe Ingrid-Indsamlingen, der skulle skaffe penge til tøjindkøb til grænselandets fattige i mellemkrigsårene.

Tøjindsamlingerne fortsatte til 1965, da dronning Ingrid erkendte, at der ikke længere var brug for den slags hjælp. I stedet begyndte hun at uddele rejselegater til unge sønderjyder.

Margrethe: - Det, at man laver sit eget værk om, synes jeg, fortæller meget. Og det er så typisk for mor. Hun har et meget logisk fungerende hoved. Hun kunne være blevet en fortræffelig jurist. Hun kan det der med at tænke igennem, hvis man nu gør sådan og sådan, jamen så får det den og den virkning. Hun er et skridt forud.

- Det er blevet sagt, at dronning Ingrids stærke indflydelse på fire generationer i kongefamilien har været afgørende for den respekt, der i dag står om det danske monarki?

Margrethe: - Det er vældig svært at forestille sig, hvordan der havde set ud i Danmark, hvis hun ikke havde været her. Hun har i den grad gennem de 65 år sat sit præg på så meget. Det, mor gerne ville, var at være noget for det land, som hun blev gift i. Og det har hun sandelig også opnået, sagde dronning Margrethe.

/ritzau/