Som hovedregel vil et fiberbaseret bredbåndsnet i landområder være økonomisk mere fornuftig end et trådløst net, viser ny rapport.

Selv i tyndt befolkede landområder vil det være økonomisk mere fornuftigt at etablere et bredbåndsnet via nedgravede kabler end via trådløs teknologi. Ganske vist er det trådløse net hurtigt etableret og meget billigere. Men det mere end opvejes af de ekstra muligheder, som et egentligt fibernet kan give.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som er foretaget af Nordjysk Netforum på vegne af Det Digitale Midtsønderjylland. Rapporten har undersøgt et konkret område på 65 kvadratkilometer med i alt 572 slutbrugere på nettet og sammenlignet et fiberbaseret net med et trådløst net af Wimax-typen.

/ritzau/