Nej-sigere sår tvivl om kronens kurs

Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er rede til at slippe fastkurspolitikken, hvis danskerne stemmer nej til euroen den 28. september.

Udmeldingen kommer med forskellige nuancer, men alle tre nej-grupperinger er klar til at skabe tvivl om den faste kronekurs. Meldingen er tydeligst fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU. I dagens nummer af bevægelsens blad "Det ny Notat" skriver det, at der skal ske en kritisk nyvurdering af Danmarks forhold til ØMU'en efter et nej, hvor en opsigelse af fastkursaftalen med Den Europæiske Centralbank er en mulighed. I dag kan kronen svinge 2,25 pct. på hver side af sin centralkurs over for euroen, hvilket står i den såkaldte ERM2-aftale.

/ritzau/