Myndighederne rådgiver iværksættere, som risikerer fængsel ved at følge rådene.

Det sagde de først
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

- Du skal sende en startvirksomhedsblanket ind. Jeg kan sende dig en på mail.

- Du skal skrive en branchekode på. Den giver desværre lidt problemer for de fleste, så hvis jeg nu finder en branchekode til dig, så skriver jeg lige den i mailen. Der er i hvert fald en her, du kan bruge. Den kommer så til at hedde aktiviteter vedrørende fysisk velvære. Den tror jeg, du skal ind under. Ja.

Og hvad gør jeg så fremover for at undgå vrøvl med politiet og sådan.

- Jeg ved ikke, hvad det er for noget vrøvl, du skulle få. Du har jo et cvr-nummer, du kan give dem. Så er du jo en virksomhed. Jeg vil tro, det er det samme som med dem, der står i kræmmerboder. Der er det også dem, der ikke er cvr-registreret, politiet er efter.

Skat:

- Inde på vores hjemmeside ligger der en helt masse vejledninger, hvor du kan læse, hvordan du skal gøre med moms, fakturering og regnskab og den slags.

Også når det er en massageklinik?

- Ja. Rent skattemæssigt skal du selvfølgelig også opgøre et samlet regnskab, når du kommer til årets afslutning.

Og så har jeg mit på det rene, når jeg har gjort det? Hvis politiet dukker op altså. Nu hvor der er tale om sådan en massageklinik, hvor jeg står bag det, vil jeg jo gerne have styr på det.

- Ja, hvis du betaler din skat og moms, så har du dit på det rene.

Nu har jeg selv tidligere arbejdet i massageklinik, og der har det været sådan, at når kunderne betaler entre, så går det til ejeren. Kan man gøre det på den måde

- Jeg vil mene, at du skal registreres som arbejdsgiver, og så skal de have en lønseddel. Men jeg vil foreslå dig, at du kontakter dit lokale skattecenter. De kan komme ud og hjælpe dig.