Når fætter og kusine får børn sammen, er der dobbelt så stor risiko for at få et handicappet barn - det koster kommunekasserne dyrt.

Handicappede indvandrerbørn koster danske kommuner millioner.

I Københavns Amt alene er antallet af handicappede børn i alt steget med mere 100 procent på 10 år.

Forklaringerne er mange:

Flere kvinder føder i en høj alder.

Flere handicappede børn overlever.

Men det viser sig altså også, at indvandrere sætter flere handicappede børn i verden end danskerne gør.

En stor del af forklaringen skyldes de mange fætter-kusine-ægteskaber blandt indvandrere.

Her er risikoen for at få et handicappet barn nemlig dobbelt så stor, som hvis barnet er født i et almindeligt ægteskab.

Derfor sender Integrationsministeriet og Sundhedsministeriet nu en piece på gaden, som advarer mod fætter/kusineægteskaberne og forklarer sundhedsrisikoen.

Den retter sig udelukkende mod indvandrere og bliver sendt ud til 97 tyrkiske foreninger, 75 integrationsråd, 35 pakistanske foreninger og 275 kommuner.

Allerede i 2000 blev det gjort op, at mens 13 pct. af alle børn var indvandrere i Københavns Kommune, så udgjorde de 24 pct. af de svært handicappede børn.

Risikoen er dobbelt så stor
»Vi kan ikke sige præcist, i hvor stort omfang det hænger sammen med fætter-kusineægteskab. Men vi ved, at der er dobbelt så stor risiko for at få et handicappet barn, hvis man er nært beslægtet, end hvis man ikke er,« siger Karen Brøndum-Nielsen, som er professor, dr. med. og institutchef på Kennedy Instituttet. Her forsker man blandt andet i genetik.

Hun forklarer, at man ikke registrerer folk på etnisk oprindelse, fordi det betragtes som diskriminerende.

Registrering eller ej - billede er klart i Københavns Kommune og amt. Også blandt de medarbejdere der til dagligt har kontakt til de handicapppede og deres familier.

Merete Lefelt har kontakt til 330 familier med handicappede børn i Københavns Kommune.

Hun skyder på, at en tredjedel af deres klienter har fremmedkulturel baggrund.

»Vi bruger ofte lang tid på at forklarer indvandrerfamilierne, hvordan det danske sundhedssystem hænger sammen. Og det er ret resourcekrævende. Ofte kommer familierne jo fra lande, hvor de overhoved ikke stoler på staten. Så det tager tid at få dem til at forstå, at vi faktisk vil dem det bedste,« fortæller hun.

Kæmpe overskridelser
Den tunge ressourcebyrde er noget, man nu mærker i budgetterne i både amt og kommune.

F.eks. er Københavns Kommunes familie- og arbejdsmarkedforvaltning, hvor man ser en klar overrepræsentation af de handicappede indvandrerbørn, nu så belastet, at man ved halvårsregnskaber kunne se en budgetoverskridelse på 43 millioner.

Det oprindelige budget lød på hele 1,2 milliarder.

Samme billede tegner sig for Københavns Amt, som på ti år har fordoblet budgettet på handicapområdet.

En af årsagerne til den markante stigning mener man er de mange fætter/kusineægteskaber, der er tradition for blandt mange muslimer.

»Ingen ved med sikkerhed, hvorfor antallet af handicappede børn stiger, men diagnosen er alligevel, at fætter/kusineægteskaberne kunne spille en rolle for en del af børnene,« siger Karen Brøndum-Nielsen.

dok@bt.dk

ljl@bt.dk