Fem gange har 44-årige Thomas Helligsø fået en nyre fra et andet menneske
Thomas Helligsø tager cykelhjelmen på og svinger sig rutineret i sadlen på sin gule racercykel på vejen foran sit hus. Foran ham venter en timelang cykeltur på landevejene omkring Ebeltoft, hvor der er tid til at lade tankerne svæve, i takt med at pedalerne trædes rundt.
For tre måneder siden var det utænkeligt, at Thomas Helligsø cyklede sig en tur. Mens han gik og ventede på endnu nyretransplantation, den femte i hans 44-årige liv, var energien så minimal, at selv en gåtur ned til vandet mindre end en kilometer væk var utænkelig.
- Jeg trængte til at få skiftet en reservedel, siger Thomas Helligsø med et let smil og tager en slurk af sin danskvand.
Alvoren lyser dog ud af hans øjne, for organdonation er et emne, der fylder i Thomas Helligsøs liv. Efter to års sygdom fik han som 11-årig sin første nyretransplantation og har siden været under kniven fire gange.
- Det har været et livsvilkår, som jeg har været nødt til at acceptere, men jeg har aldrig ladet det slå mig ud. Det kan godt være, at jeg er i kulkælderen en enkelt dag, men den næste er det bare op igen. Så længe jeg har mit gode humør og min sorte humor, så skal det hele nok gå, siger han.
Seneste transplantation fandt sted den 3. juni i år, hvor han fik transplanteret sin mors ene nyre. For 23 år siden donerede hans far ham en nyre, der holdt helt til i år.
- På transplantationsdagen er det lidt ligesom en fødselsdag, hvor vi får os lidt godt at spise og siger tillykke. Men ellers er det ikke noget, vi snakker så meget om. Jeg tror, at de har den holdning til det, at man hjælper sin familie, når man kan, siger Thomas Helligsø.
Norge, Sverige og Aarhus
De første tre gange, Thomas Helligsø blev transplanteret, kom nyrerne fra anonyme donorer. Hans forældre blev testet, men blev dengang ikke fundet egnede som donorer. Derfor måtte lægerne vente på, at der var et organ fra en anonym donor, der matchede.
- Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det føles, når man får det opkald. Det betyder så utrolig meget, forklarer Thomas Helligsø.
Hvem donorerne er, ved han ikke. Han fik dog at vide, at nyrerne kom fra henholdsvis Norge, Sverige og Aarhus.
Hvad tænkte du om, at du havde fået et organ fra et menneske, som du ikke kendte?
- Som barn og ung var det ikke noget, jeg spekulerede så meget på. Jeg var jo bare lykkelig for, at jeg kunne komme videre i livet og have et normalt liv ligesom mine jævnaldrende. Jeg har selvfølgelig tænkt mere på det, jo ældre jeg er blevet, og jeg er dybt taknemmelig over, at der er nogle, der har valgt at sige ja til at være organdonorer, siger Thomas Helligsø.
- Det er en kæmpe gave, men det er også svært at sætte ord på. Jeg kan jo ikke sige tak til donoren, men måske ville jeg have gjort det til familien, hvis jeg kunne. Sådan at de vidste, at det virkelig har betydet noget.
’Tag stilling’
I 2013 døde der hver 11. dag en dansker, der var på venteliste til et nyt organ. De fem gange, Thomas Helligsø har haft brug for et organ, har han været heldig at få det og er ikke bare blevet en del af statistikken. Måske er det netop derfor, han går meget aktivt ind i debatten om organdonation.
- Som nyrepatient er jeg heldigt stillet, for jeg kan gå i dialyse, hvis der ikke lige er en ny nyre. Men det er langtfra alle, der er så heldige. Der er mange, der ikke kan holde til at vente, siger Thomas Helligsø.
Det fik ham til at skrive et indlæg på Facebook, der er blevet delt, kommenteret og liket hundredevis af gange. I indlægget siger han tak til de mange mennesker, der har hjulpet ham, og beder samtidig danskerne tage stilling til organdonation.
- Det er en broget debat, og jeg skal ikke fortælle folk, om de skal sige ja eller nej til at blive organdonorer. Det er deres helt eget personlige valg. Men jeg håber, at jeg kan skabe en debat, der kan få folk til at tage stilling. Få dem til at tage snakken med familien om det. For jeg tror, at hvis vi begynder at være mere åbne om det, så er der også flere, der vil tage stilling, og flere der vil gå ind på Sundhed.dk og registrere sig som organdonorer, siger han og uddyber:
- Der synes jeg så, det er min opgave at fortælle dem, at det er den største gave, man kan give et andet menneske.
FAKTA: ORGANDONATION
Når organtransplantationer finder sted i Danmark, kommer organerne i de fleste tilfælde fra hjernedøde personer. De har enten selv registreret sig som organdonorer i Donorregisteret, eller også har de nærmeste pårørende givet samtykke til organdonationen, efter hjernedøden er indtrådt.
Ved hjerte- og lungetransplantationer er det ikke muligt at transplantere organer fra en levende person, men det er det, hvis der er tale om en nyretransplantation. Her kan både donor og modtager leve et normalt liv efter operationen.
Ifølge Transplantation.dk bruges der i stigende grad nyrer fra levende personer til nyretransplantationer i Danmark, ligesom det er tilfældet i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det er også muligt at transplantere en del af leveren fra en levende person til en anden. Den type organdonation er dog ikke så udbredt, da det kan være forbundet med alvorlige komplikationer for donoren.
Sådan en transplantation er kun foretaget i Danmark én gang. Den fandt sted i 2002, hvor en forælder donerede en del af sin lever til sit barn.
32 ud af de 238 på venteliste, der ikke fik et nyt organ i 2013, døde mens de ventede. Det svarer næsten til et dødsfald hver 11. dag.
Kilde: Transplantation.dk
543 danskere stod på venteliste til at få et nyt organ i 2013. Der blev gennemført i alt 305 organtransplantationer sidste år.
