Nyrup-regeringens ministre scorer kassen, selvom de blev sat fra bestillingen for halvandet år siden.

  • Pia K.: Hvem kan forsvare det?
  • Fakta om ministerlønnen

    De har ikke rørt en finger i ministerkontorerne i halvandet år. Sidste arbejdsdag var den 27. november 2001.

    Men millionerne ruller fortsat støt og sikkert ind på lønkontoen. Hver måned er der fuld ministerløn til hele den gamle garde fra den sidste Nyrup-regering.

    For de kortest siddende forhenværende ministre fik det dog en ende med udgangen af maj måned. Da kom den sidste portion af ministerlønnen, som lige nu er på 87.430 kr. om måneden. Men de gamle drenge i toppen af dansk politik har endnu halvandet år på »støtten«.

    Samlet set var Nyrup-regeringen garanteret et beløb som tak for indsatsen i omegnen af 60 mio. kr. den dag, vælgerne havde talt og en ny VK-regering blev dannet.

    Pengene ville komme - og kommer fortsat - uanset om de hver især lagde sig hjem på sofaen for at hvile ud eller fik sig et nyt arbejde.

    Men størstedelen af de forhenværende ministre blev genvalgt til Folketinget og sikrede sig dermed en årsløn lige i omegnen af en halv million kroner. Det beløb bliver retfærdigvis modregnet i deres såkaldte minister-eftervederlag.

    Men i den virkelige verden udløser det bare en ekstra linje på kontoudtoget fra banken over indgåede poster.

    For på bundlinjen vil beløbet være det samme.

    Fuld ministerløn i minimum halvandet år.

    Og lønfesten fortsætter. De gamle S-topministre og den radikale leder Marianne Jelved kan fortsat lægge budget med en årsløn lunt og godt på den anden side af millionen frem til udgangen af november måned 2004.

    Takket være deres lange tjenesteperiode som ministre skal de have eftervederlag i tre år.

    Men lønfesten for de »forhenværende« slutter ikke efter tre år. For den gamle garde modtager også allerede ministerpension.

    Og når ministervederlaget forsvinder, kan ministerpensionen, der udbetales - uanset alder - til alle, der var ministre før 2000, nok lune lidt på bankbogen.

    Systemet er selvfølgelig lovformeligt vedtaget - i Folketinget. Her var der ikke problemer med at samle flertal for de lukrative lønregler, der i dag gælder for både ministre og folketingsmedlemmer.

    Men systemet udløser en række groteske eksempler.

    For eksempel modtager en forhenværende statsminister årligt ca. 1,3 mio. kr., selvom han allerede har meddelt, at han ikke genopstiller til næste valg.

    Den forhenværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) har de sidste seks måneder haft orlov fra Folketinget. Men orloven har ikke stoppet strømmen af penge. Frem til udgangen af september i år modtager hun hver måned ministervederlag på 87.000 kr..

    Det må siges at være en af landets mest lukrative orlovsordninger. En ordning af den slags, almindelige børnefamilier og lønmodtagere kun kan drømme om.

    Forhenværende forskningsminister Birte Weiss fik hurtigt efter regeringsskiftet nyt job som journalist på Weekendavisen. Helt efter reglerne blev journalistlønnen modregnet i eftervederlaget fra ministertiden.

    Men i april i år forlod hun den faste stilling for at koncentrere sig om at skrive lidt til Weekendavisens madspalte.

    Heldigt for Birte Weiss, at hun fortsat vil være sikret den gode gamle ministerløn til udgangen af 2004.