Kate Moss' eks-kæreste er blevet tvunget til at aflyse sin turné i Irland

Efter Pete Doherty mandag aften blev hasteindlagt, var den officielle diagnose "vejrtrækningsproblemer".

Og som følge af den pludselige sygdom er den 30-årige sanger fra grupperne Babyshambles og The Libertines blevet tvunget til at aflyse sin irske solo-turné.

Tirsdag aften skulle Pete Doherty have spillet i Belfast. Og onsdag og torsdag var hhv Dublin og Galway på programmet.

De aflyste koncerter vil blive afviklet senere.

Men lige nu har lægerne på Swindon Hospital i den engelske by Wiltshire travlt med at finde ud af, hvad der egentlig er i vejen med Kate Moss' eks-kæreste.

Tidligere har Doherty været afhængig af både alkohol og kokain.