Amerikanerne har købt og lyttet til musikken i så stor stil, at Lukas Graham længe har i toppen af hitlisterne. Men køber de også frontfigurens fortælling om den fattige dreng fra Christiania, som er »vokset op i et hårdt miljø«? Jep!
Dette er ikke en anmeldelse. Det er slet ikke et forsøg på at spå om Lukas Grahams fremtid på et svært marked i USA. Men sanger og sangskriver Lukas Graham Forchhammer, som bandet har fået navn efter, har fået et overordentligt godt greb om amerikanerne, der er vilde med kæmpehittet »7 Years« og gruppens andre numre på en USA-turné, der synes at blive forlænget den ene gang efter den anden.
I søndags var turen så kommet til den amerikanske hovedstad, Washington D.C., som Lukas Graham tog med storm – selv om der ikke var plads til flere end 500 personer i musikstedet U Street Music Hall i den lidt nyere og temmelig hippe Washington-bydel U-Street Corridor. Koncertstedet har markeret sig på kulturscenen siden 2010 som et non profit-sted ejet af DJs.
Det er netop sådan et sted, Lukas Graham føler sig hjemme, på trods af at bandet efter kæmpehittet »7 Years« kunne fylde en sal med flere tusinde mennesker, hvis de ville. Sangen er kravlet meget højt på de amerikanske musiklister og ligger lige nu nummer tre på Billboards Top-100 efter at have indtaget andenpladsen i en måned.
Det har sikret en overvældende succes for både bandet Lukas Graham og sangeren og komponisten, som lægger navn til bandet, der tæller topmusikere som Mark Falgren på trommer, Magnus Larsson på bas og Kasper Daugaard på keyboard. Alle tre giver sammen med Lukas Graham publikum en intens sceneoplevelse især på så små scener som netop U Street Music Hall.
Det gik aldrig rigtig godt for hverken Savage Rose eller for Gasolin’, da de kastede sig ud i et amerikansk erobringsforsøg. Men Lukas Graham er anderledes på alle områder. Det er ikke kun musikken: Amerikanerne køber et langt stykke hen ad vejen historien om drengen, der er vokset op i »en fattig del af København« med politiet »konstant i hælene«, hvilket gør, at han – som han selv siger det – forstår de unge mennesker i USA, der bliver standset af politiet, visiteret og måske ender bag tremmer.
»Fire af mine venner sidder i dag i fængsel«, lyder en af historierne fra scenen, da Lukas Graham fortæller de fremmødte om sin baggrund: At moderen ofte måtte strække en kylling over mange dage og koge suppe på resten. Man får ikke mere at vide om Christiania, ud over at Lukas Graham havde en god barndom, men at pengene var knappe. En barndom i en særlig bydel, som politiet interesserede sig meget for.
Den succesfulde outsider
Det, han fortæller de amerikanske medier på denne her turné, går rent ind hos mange amerikanere. Det er ikke det, at han er opvokset på et særligt sted som Christiania. For det er der alligevel ingen, som ved, hvad er. Det er den intense fortælling om sin barndom i en »ghetto«, sin far og sine oplevelser af sorgen over at miste faderen pludseligt og lige på det tidspunkt, hvor Grahams karriere var ved at komme i gang for alvor i 2012.
Og den går rent hjem hos amerikanerne, også hos dem, der ikke selv lige bor i de fattigste områder. For han er den talentfulde outsider, der er på vej til succes. Og sådan en elsker amerikanerne, også selv om Lukas Graham selv i amerikansk sammenhæng af og til klæder sig for afslappet og ovenikøbet smider t-shirten på scenen og spiller videre med bar overkrop. Jo, jo, det er der også andre, der har gjort. Men der går altid et sus igennem publikum, når det sker.
Men Lukas Graham slipper godt fra det. Og det mærkværdige er, at musiksteder i det på nogle områder ret snerpede USA tillader børn at komme med ind og lytte til Lukas Graham, selv om nogle af teksterne får de mere puritanske amerikanere til at holde sig for ørerne.
Men Lukas Grahams publikum er specielt, og det, der altid vil være spørgsmålet, er, hvordan musikere formår også at være mainstream og nå ud til et så gigantisk publikum, som det er lykkedes for bandet og frontfiguren.
»Det er musikken, lyden og selvfølgelig også sangene. Men det er så sandelig også, fordi han bare er utroligt charmerende på en drenget måde. Så kan man godt tilgive, at han synger om erfaringer med skægge stoffer og alkohol, også når man er 11 år«, siger en fan, Mike Cashly, i en pause.
»7 years« på tre og en halv time
Han rammer lige præcis dét, der også er Lukas Grahams styrke: At han spiller på mange elementer i sin kamp for at nå frem til toppen inden for musikken. Ud over bandets musik, som er det vigtigste, også fortællingen om sit liv og ikke mindst hans tanker om livet. Amerikanerne synger med på alle sangene, og i U Street Music Hall kendte mange samtlige numre. Lukas Graham spillede godt op til publikum med små anekdoter om sit liv som barn og ung – og koketterede med det faktum, at han elsker de små scener:
»Min amerikanske agent ringede til mig og sagde, at han var nødt til at opgradere spillestederne. Så stor var interessen, men jeg sagde, at det var jeg ikke interesseret i. Jeg kan godt lide, at jeg kan se de bagerste i lokalet,« sagde Lukas Graham til stor jubel.
Bandet er intens i sin musik og i sin optræden, og når man står midt i forsamlingen og hører, at alle kan sangteksterne udenad, er det samtidig let at se, hvor tæt frontfiguren er på sit publikum.
Og hvis man tror, at succesbandet kommer sovende til det, så tager man fejl. I USA har man også lagt mærke til, at forsanger Lukas Graham fortæller om den professionelle proces med at skrive et stykke musik som »7 Years«:
»Det tog os tre og en halv time at skrive den, men det tog os 18 måneder at gøre den færdig. Hvordan bassen skulle være, hvordan trommerne passede ind. Det hele«, som Lukas Graham sagde til newsday.com.
Jo, både bandet og personen Lukas Graham er ved at erobre amerikanerne – gennem musikken og gennem fortællingen om sig selv.
