Trods en placering som nummer otte, foran teamkammeraten Jenson Button, er den danske Formel 1-stjerne langt fra tilfreds med sin egen præstation.

Trods monsunregn og svære betingelser, var det ikke en tilfreds Kevin Magnussen, der mødte pressen efter sin ottendeplads i kvalifikationen til Malaysias grandprix.

- Danmark skal ikke juble over en ottendeplads. Vi kunne have gjort det bedre, sagde en skuffet Magnussen til 3+ lige umiddelbart efter løbet.

 - Vi traf nogle forkerte valg omkring dækkene, og de blev skiftet for sent.

McLaren tog chancen og sendte Kevin Magnussen og Jenson Button på banen med intermediate-dæk i den afgørende kvalifikationsrunde. Men det regnede for meget, og Kevin Magnussen måtte i pit for at skifte dæk, hvilket kostede kostbar tid.

DU KAN FØLGE KEVIN MAGNUSSEN I MALAYSIAS GRAND PRIX LIVE HER PÅ BT.DK OG PÅ TV3+ SØNDAG MORGEN.