Den sydafrikanske skønheds dedikation til kunsten kender ingen grænser

Excentrisk Hollywood opførsel? Eller en stille protest mod samfundets seksuelle objektificering? 36-årige Charlize Therons lemfældige omgang med saksen i sidste uge, fik utallige fans af den sydafrikanske skønhed til at gisne om motivet bag 'barberingen'.

Nu afslører én af stjernens hårstylister (ja, dem har man såmænd flere af, når der står superstjerne på cv'et), at kimen til Therons kronragning ligger i stjernens dedikation til kunsten.

- Hun sendte mig et foto, og jeg sagde, 'Hvor i alverden er alt dit hår?', siger Leslie Fremar, der er en af Therons faste hårstylister til Instyle.com.

- Charlize tager sit metier meget alvorligt. Hun er ikke bange for at vække opsigt, og transformere sig selv om til den karakter hun spiller. Og lad os være ærlige, hun er bare så smuk, bedyrer hårstylisten begejstret.

Det er en rolle i filmen 'Mad Max: Fury Road not less', som er skyld i Therons tur under saksen. Men at forkaste enhver forfængelighed til fordel for kunsten, er på ingen måde et nyt koncept for Diors smukke model.

I 2003 tog Theron næsten 20 kilo på til rollen som den (på alle måder) lidet attråværdige seriemorder Aileen Wuornos i Patty Jenkins film Monster. En bedrift, der indbragte Theron en Oscar for 'Best Actress'.