Vestegnens politi har i nat anholdt tre mænd efter knivstikkeriet på CPH West gymnasie i Ishøj. Politiet har anholdt tre mænd mellem 18 og 20 år.

Politiet har forsøgt at afhøre de tre mænd. Men de tre har ikke haft lyst til at tale med politiet.

- Det kan jo være svært at afhøre nogen, der ikke vil tale. Men nu skal de snart i grundlovsforhør, siger vicepolitikommisær Ole Nielsen fra Vestegnens politi.

Se klippet: Leder om gymnasieknivstikkeri: Sådan reagerede eleverne

De tre mænd er anholdt efter de i går angreb to 18-årig drenge på CPH West gymnasie i Ishøj i går omkring middag. Den ene stak de to  drenge med en kniv. 
Overfaldet skulle være udløst af, at de to drenge, der er tvillinger, havde talt grimt om den ene af de tre mænd.

Ifølge Ole Nielsen er det forklaringer fra vidner på gymnasiet, der har ført politiet på sporet af de tre, som blev anholdt i går aftes og i nat.