Hanne Bech Hansen besad en af de absolutte topposter i politiet. Efter sin afgang skrev hun spændingsromaner.

København. Tidligere politidirektør i København Hanne Bech Hansen er død, 77 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Hanne Bech Hansen bestred posten som leder af Københavns Politi fra 1995, og indtil hun gik på pension i 2009. Der er tale om en af de absolutte topposter inden for politiet og også en meget udsat post.

Efter sin afgang har hun skrevet flere spændingsromaner, hvor helten er en kvindelig vicepolitikommissær.

/ritzau/