En 49-årig mand er under mistanke for at have taget hele 64 krænkende billeder af sin 12-årige steddatter i intime situationer.

Billeder, hvor pigen er iført undertøj, slapper af eller sover, og hvor stedfaren onanerer og har sædafgang ud over hende.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør i Københavns Byret torsdag. Manden nægter sig skyldig.

Han er sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have taget billederne af steddatteren og ved at have befølt hende omkring intime områder.

Derudover er han også sigtet for at have udbredt børneporno ved at sende 27 billeder af steddatteren til en anden person.

Nogle af billederne betegnes som kategori to af børneporno, som betyder, at der er seksuel kontakt mellem barnet og den voksne på billederne.

Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle den 49-årige mand i foreløbig fire uger.

Retsmødet foregik for lukkede døre, så det er uvist, hvad han forklarede under retsmødet.

Lyt til B.T.s krimi-podcast 'På Fersk Gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast: