Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Fredag aften er fire personer kommet til skade efter et trafikuheld på Frederikssundmotorvejen i hovedstadsområdet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til BT.

»Vi har et færdselsuheld, en eneulykke. I bilen var der fem personer, hvoraf den ene er sluppet uskadt, mens de fire andre er kommet lettere til skade. Lige nu er alt afspærret,« lyder det fra vagtchefen.

BTs mand på stedet fortæller, at mindst to ambulancer er ved ulykkesstedet. Flere patruljevogne er også ankommet, og det samme er en skiltevogn, der skal afspærre området med tydelige markeringer.

Ulykken satte i førte omgang en stopper for trafikken på motorvejen. Omkring klokken 21.00 var der sålede en kø på flere hundrede meter, fortæller BTs mand.

Alle de tilskadekomne personer skulle være ved bevidsthed. Omkring kl. 21.15 blev motorvejen åbnet for trafik igen, oplyser Vestegnens Politi på Twitter.