Det kendte ansigt hjalp ikke Sidney Lee, da han for nylig ville ind på diskotek NASA. Han blev afvist af manageren.

Charme, selvtillid og lækker bandana var ikke nok til at få Sidney Lee ind på det populære diskotek NASA. Ledsaget af fire kvinder regnede den kameraglade Sidney med endnu en våd aften i byen, men han fik en lang næse ved indgangen.

Ifølge reality-stjernen selv var det stedets manager, som sendte ham væk. Og det havde den festglade stjerne fra Singleliv svært ved at forstå.

- Jeg er kommet der siden 1997, hvor min søster arbejdede der. Jeg har altid opført mig ordentligt, og jeg har aldrig lavet ballade, fortæller Sidney Lee, der ikke var tilfreds med den behandling og begrundelse, han fik, til Ekstra Bladet.

- Jeg fik bare at vide: ”Sidney, du er ikke velkommen mere”. Det var ret pinligt, lyder det fra en såret Sidney.